Showing results by publisher "Gyldendal" in Genre Fiction

En sen aften i 1987 sidder Leif på 18 år og spiller matador med sin far Uff'. Leif taber. Og det får store konsekvenser, for som spillets vinder bestemmer Uff', at Leif skal i trøjen, selvom han har trukket frinummer. Ja, faktisk har han allerede meldt Leif til marineinfanteriet på Bornholm. Men under en øvelse kommer Leifs deling ud for en ulykke. Han knækker og indlægges på militærpsykiatrisk. Og deserterer, da han udskrives.

En kvinde forlader sin familie for at arbejde og stå på egne ben. I tolv breve til sin veninde fortæller hun om sine frihedsdrømme og sin sorg over at føle sig fanget i en snæver, ydmygende kvinderolle. Clara Raphael er et inderligt og radikalt manifest for en kvindes ret til at tænke. Romanen er Mathilde Fibigers debut, og den udkom til stor skandale i 1851.

Lasse er efter mange års kamp endelig ankommet til et liv i den øvre middelklasse. Sagen er bare, at Lasses begær er formet af en opvækst med mandemænd og mobning, og han bliver ikke just tændt af den omsorg og rummelighed, som er Emils naturlige kærlighedssprog. Når Lasse midt i den dresserede og disciplinerede middelklassetilværelse savner impulsivitet, vildskab og risiko, og når den livsstrategi, der har bragt ham så vidt, den lille stemme i hans hoved, der siger: "kæmp kun for dig selv!", støder sammen med selve præmissen for at være i et parforhold?

Der er snak og sladder i det lille, tætte samfund i Sødalen ved den sorte hede. Sandheden er, at Else vil til Viborg for at være sammen med musikeren Christian, og hun har en anden stor hemmelighed, hun ikke kan tale med nogen om. Så hun vil bare langt væk hjemmefra, og da hun endelig kommer af sted, er det både berusende og fortvivlende. For det er farligt at være alene uden fællesskabets beskyttelse. I fest og trængsler er en myldrende og livfuld roman om udbrydertrang, forelskelse og fortabelse.

Lina kæmper for at genopbygge det nedbrændte Mostamägg sammen med sine børn og de få, der tør blive. Mens Lina forsøger at holde sammen på det lille samfund, vokser børnene op med bjørnesagn, salmer og drømme om Amerika. Præsten kæmper med sin tro og sine følelser, og i skovens udkant dukker gamle fjender og nye alliancer op.

Romanen Skønheden af Rosalinde Mynster er en dark og dybt relevant fortælling om et internaliseret skønhedsregime, hvor alle grænser mellem skønhed, sygelighed og kærlighed er i skred. Groomed med hårlak og det perfekte smil bliver Nat sendt til børne-skønhedskonkurrencer af sin mor. Deres klaustrofobiske symbiose krakelerer, da Nat kommer i puberteten og bliver venner med Betty, som ikke giver en fuck. Den voksne Nat gør alt for ikke at ligne sin mor.

Cora er gift med Gordon, der er en afholdt og respekteret læge. De har lige fået en lille dreng, og Gordon insisterer på, at han selvfølgelig skal hedde Gordon, sådan som alle førstefødte drenge i hans familie altid har heddet. Men Cora tøver, for inden for hjemmets fire vægge er Gordon en iskold, kontrollerende og voldelig mand, der udsætter Cora for sindrigt udtænkte overgreb og holder sin lille familie i et jerngreb. Hvordan kan hun lade sin lille dreng opkalde efter flere generationer af dominerende mænd i den familie?

Olav og Ingunn vokser op på en stor gård nord for Hamar i slutningen af 1200-tallet. Da de forelsker sig i hinanden, går de i seng sammen i den tro, at de har ret til det. Men i et samfund og en tid, der er splittet mellem hedenske hævnmotiver og streng kristen, pietetisk moral, sætter den handling en kæde af voldsomme begivenheder i gang, der leder til både forræderi, forvisning, fornedrelse og mord og skaber dønninger ned gennem generationerne. Olav martres af begreber som ære og skam, der har rod i det hedenske, og af sin frygtelige skyld, der har rod i det kristne.

Den hypokondriske og hukommelsessvækkede Marius Bergs omtumlede dagligliv i København får ham til at forsøge på at gøre op med fortid og nutid. Fejltagelsen (1964) er andet bind i Leif Panduros såkaldte "Tossetrilogi", der desuden omfatter Fern fra Danmark (1963) og Den gale mand (1964). De tre romaner har alle midtvejskrisen som tematisk omdrejningspunkt.

Liam bor i bjergene med sin hustru Ava og deres lille søn Aru. Midt i sorgen og raseriet over Avas død står Liam alene tilbage med en søn, han aldrig har haft et forhold til. Overbevist om, at livet i den barske natur ikke er et liv for børn, beslutter Liam sig for at aflevere Aru hos nogle slægtninge i byen. De drager afsted til hest – men tingene går ikke, som Liam har forestillet sig. Og da slægtningene afviser hans søn, må han finde sin vej tilbage – mod sit hjem, og mod sin rolle som far.

Den 34-årige Anna blev som 4-årig adopteret fra Etiopien til Danmark. Da hun som voksen søger aktindsigt, modtager hun sammen med sin adoptionsjournal et brev fra en kvinde, som påstår at være hendes førstemor. Brevet fra Mary har ligget og samlet støv hos adoptionsbureauet i tredive år. Anna er gravid, men rejser alligevel tilbage til sit fødeland for at lede efter brevets afsender. På rejsen finder hun sin biologiske familie, men må også erkende, at mødet bliver langt mere komplekst og smertefuldt end ventet.

Romanens hovedperson Martin Fern opholder sig på et sanatorium efter et hukommelsestab, hvorfra han nu alene forsøger at afdække fortiden og finde sin identitet. De tre romaner har alle midtvejskrisen som tematisk omdrejningspunkt.

Nu er hun der, 43 år og rustet til tænderne med oplevelsestrang og gåpåmod, klar til at »gøre« New York alene, til fods, for – som hun siger – »at se det hele selv«. Hun går, gade op og gade ned; først på tværs og så på langs af Manhattan. Men først besøger hun Museum of Modern Art – kaldet MOMA og er rundt og hilse på hos venner og kolleger på små alternative bogforlag. Rundtursbilletten muliggør en afstikker til Lincoln, Nebraska og – i anledning af en forestående udgivelse af Vinterbørn i USA, et besøg på byens fødeafdeling.

Klassikeren om den fattige skånske enkemand og sønnen Pelle, der får arbejde som røgter og vogterdreng på en bornholmsk bondegård i begyndelsen af 1900-tallet. Filmatiseret og kanoniseret.

En kvinde i trediverne strejfer ensomt gennem tilværelsen med en hjemløs kærlighed. Hun har en affære med en mand og bliver gravid, men straks efter fødslen bliver barnet taget fra hende. I journalen står, at kvinden har fået fjernet en tumor, og at hun lider af paranoide vrangforestillinger: hun tror, hun er blevet mor. Men hun er blevet mor, det ved hun. En nat bryder hun ind på hospitalet og henter sin datter. Hun er bristefærdig af kærlighed og søger tilflugt i et gammelt hus i skoven. Men maden slipper langsomt op, og uden for lusker et sultent dyr omkring.

Det var en helt speciel oplevelse for Joen Bille, da han for et par år siden spillede Gamle Ekdal i Det Kongelige Teaters opførelse af Henrik Ibsens Vildanden: Bille er oldebarn af Ibsen. Men ikke nok med det, han er også oldebarn af Bjørnstjerne Bjørnson, endnu en af giganterne i det nittende århundredes litteratur. Familiehistorierne er mange, det er en mangfoldig arv, Joen Bille kan øse af.

En ung mand har mistet livet i boligblokken. Der står et blafrende rødt stearinlys ved ulykkesstedet, som minder beboerne om, at det er en gal verden. Alil, en ung kioskmedarbejder, er en af dem, der sørger. Han begiver sig ud på et nattelangt trip i et forsøg på at undslippe blokkenes labyrint. Et andet sted forsøger to nybagte forældre, Hannah og Ihsan, bevæbnet med pjecer at bekæmpe de systemer, som truer med at nedrive deres hjem. Alt imens vokser en mystisk kraft bag betonvæggene; en kraft, som vækker blokken til live. Blokkene er en roman om syv liv, som udsættes for hver sin prøvelse.

I 1950'ernes Østrig gør Anna alt for at opretholde familielivets tilsyneladende normalitet. En dag flytter den 19-årige Stella ind og skal bo hos familien i løbet af et helt skoleår. Selv da Richard får øjnene op for Stellas skønhed og indleder en affære med hende, ser Anna gennem fingrene med det. Og da Stella på tragisk vis kaster sig ud foran en lastbil, går der ikke længe, før Anna får overbevist sig selv om, at alt er tilbage ved det normale.

Jens er en gammel mand, der er flyttet på plejehjem. Det er han ikke vild med, han vil hellere hjem til sit eget hus. Men på plejehjemmet får han en kælesæl, som han kan tale med, og gradvist opstår en form for venskab mellem dem. For selvom Jens nogle gange får besøg af sin familie, så er det, som om det er nemmest at tale med sælen.

Anna er mønsterbryder fra en socialt belastet familie i Thy. Da hendes mor bliver terminalt syg, må Anna sætte storbytilværelsen på pause og tage tilbage til Jylland for at passe hende. I omsorgsarbejdet for sin mor bliver Annas barndom vakt til live i glimt. Samtidig med at kræften tager Annas mor, eskalerer farens mangeårige alkoholmisbrug, og Anna må kæmpe for at holde sammen på sig selv og sit kærlighedsliv.