Showing results by narrator "Helle Fagralid" in All Categories

Efter 50 år med mænd gør Karin Heurlin status i en dybt personlig og ærlig erindringsbog. Ham jeg aldrig glemte handler om de mænd, der har formet hende. Dem, hun løb efter. Dem, hun løb fra. Og dem, der lovede det hele og mere til, men bare aldrig svarede på hendes beskeder. Ham jeg...

Jeg var fire år gammel, da jeg første gang fik ondt i maven. Ikke at jeg kan huske det, men det er, hvad jeg er blevet fortalt af mine forældre. Det var derfor, at jeg svarede lige præcis det til alle læger, der spurgte. Det kan være en løgn. Jeg tror ikke, at det var en løgn, men jeg...

»Man siger, at tiden læger alle sår. Vi ved alle sammen, at det er noget pis. Tiden læger ikke en skid. Men den går, og såret og sorgen får følgeskab af noget andet. En tidlig erantis, to egern på terrassen. Og en dag går man en tur, helt af sig selv, uden at nogen fortæller én...

En kvinde i trediverne strejfer ensomt gennem tilværelsen med en hjemløs kærlighed. Hun har en affære med en mand og bliver gravid, men straks efter fødslen bliver barnet taget fra hende. I journalen står, at kvinden har fået fjernet en tumor, og at hun lider af paranoide vrangforestillinger: hun tror, hun er blevet mor. Men hun er blevet mor, det ved hun. En nat bryder hun ind på hospitalet og henter sin datter. Hun er bristefærdig af kærlighed og søger tilflugt i et gammelt hus i skoven. Men maden slipper langsomt op, og uden for lusker et sultent dyr omkring.

Hvad jeg ved om kvinder på heste er historien om pigen Pernille, der forlader de inderligt elskede og inderligt ligeglade heste og drager på erobringstogt i de voksnes verden de næste tre årtier. Men hun længes. Vejen tilbage til hestene bliver en vej væk fra alt det, der holder hende søvnløs om natten. En pause fra sorg, der kommer farende ud af det blå, og fra dramaer og tab, der vokser sig mere og mere virkelige og vidtrækkende.

I november 1872 blev Syddanmark ramt af en flodbølge. Øer forsvandt, diger blev brudt, mennesker og husdyr omkom.På en ø ved mundingen af Rødby Fjord overlever den gamle sømand Roar. Da vandet trækker sig tilbage, finder han en navnløs, levende pige, der driver omkring i en kasse. Han tager hende til sig og finder hurtigt ud af, at den eneste måde han kan få barnet til at holde op med at græde er ved fortælle historier.Det affolkede landskab fyldes langsomt igen.