Showing results by narrator "Grete Tulinius" in All Categories

Esther er flygtet fra sin voldelige mand, den respekterede læge Andreas, og er gået i skjul på et krisecenter. Hun drikker, har psykiske problemer og kommer dårligt ud af det med de andre kvinder. Og så frygter hun den dag, Andreas modtager skilsmissepapirerne, for hun ved, at han aldrig vil give slip på hende. David er blevet fyret fra politiet og har slået sig ned som privatdetektiv. En kvinde fra den nordsjællandske overklasse opsøger ham med en opgave.

Et psykologisk drama om en af det 20. århundredes mest betydningsfulde videnskabskvinder. "KVINDEN DER SAMLEDE VERDEN" er Eva Tinds biografiske roman om den danske zoolog Marie Hammer (1907-2002), der igennem 40 år rejser jorden rundt ene kvinde med ét formål: Hun vil bevise, at verdens kontinenter på et tidspunkt har været forenet. Samtidig har hun en drøm om en familie. Men stik imod tidens normer insisterer hun på, at hendes mand aldrig må stille sig i vejen for hendes forskning. Som den første kvinde er hun med på Knud Rasmussens 7. Thule-ekspedition i 1932.

"Min uimodståelige mand" er en vittig og personlig beretning om manglen på ligestilling i en tid, hvor #MeToo-bølgen forandrer, hvad politikere ikke har magtet, og kvindebevægelser altid har drømt om. Dokumentarist, forfatter og feminist Mette Korsgaard opsøger forskere og eksperter for at finde en forklaring på, hvorfor Danmark halter bagud på ligestillingsbarometeret, hvorfor vi ikke orker at tale om det, og hvorfor vi alle i bund og grund er mandschauvinister. Vidste du for eksempel, at mødre til små drenge med stor nøjagtighed kan vurdere, hvor stejlt deres børn kan kravle, mens mødre til piger ofte undervurderer pigernes evner?

Den unge Hal Westaway modtager et brev om, at hun har arvet en gigantisk formue fra sin bedstemor. Der er bare ét problem. Hals bedstemor har været død i 20 år. Der er tydeligvis sket en fejl, men hvis nogen har brug for pengene, er det Hal. Hun er temmelig alene i verden, dybt forgældet og hutler sig igennem livet ved at læse tarotkort for folk.

"Andre måder" er det fjerde og sidste bind i serien om de fem søskende i familien Gregersen, og det mest omfangsrige. Handlingen foregår i efteråret og vinteren 1973-74, det halvår da energikrisen ramte den vestlige verden, og man i Danmark „skruede ned for blusset“ og to nye partier opstod og slugte stemmer fra de gamle partier i folketinget, og arbejdsløsheden fortsatte med at stige. Den ældste af de fem søskende, Karen, er nu et par og fyrre, og den yngste, Maj, har passeret de tredive år. Deres far fylder snart halvfjerds, og en ny generation - hans børnebørn - er ved at blive voksne.

"Rene linjer" er en fortsættelse af romanerne "Visse hensyn" og "Faste forhold" om fem søskende og deres kærlighedsliv. De to forrige bind handlede om hvordan de fem søskende opdagede kærligheden i de stilfærdige 50ere og hvordan de ti år senere prøvede at holde på kærligheden, forny den eller genfinde den. "Rene linjer" begynder et par måneder efter at Faste forhold slutter, i december 1968. Maj bliver gift med Sixten, og der festes i hendes barndomshjem.

"Faste forhold" er en fortsættelse af romanen "Visse hensyn" om fem søskende og deres kærlighedsliv. Mens det forrige bind mest handlede om hvordan de fem søskende opdagede kærligheden, handler det ny om hvordan de prøver at holde på kærligheden eller forny den eller genfinde den. Ti år er gået. De stilfærdige 50’ere er for længst forbi. En ny tid med større politisk bevidsthed og forsøg med andre samlivsformer end de gængse former hverdagen.

"Visse hensyn" er første bind i romanserien om fem søskende og deres kærlighedsliv. Romanen åbner i påsken 1954 hjemme hos familien Gregersen. Familien bor i en af de københavnske omegnskommuner, hvor, som en ven af forældrene siger det, den slags mennesker man troede kun fandtes i romaner og ugebladsnoveller, lever i bedste velgående.

Lisa har tidligere været præst i Hvium. Nu bor hun i København og er tilknyttet en telefontjeneste, hvor folk anonymt kan ringe ind. En aften er der en stemme i røret, som river op i den femten år gamle tragedie, hvor Lisas syvårige søn blev dræbt af en flugtbilist.

Karins søster Julie skal giftes med den smukke Aleksander, og de store og lidt mærkelige familier møder hinanden. Anna, Karin og Julies mor, der er selvoptaget og i stand til at forføre en hvilken som helst mand, den fraværende og distræte fader, der har det bedst i biografens mørke og tanten, der kalder sin søn for onkel. Det meste af handlingen foregår i 90'ernes Oslo, mens et stort afsnit handler om Blom-familiemedlemmerne, der drog til New York som norske indvandrere i 30'erne.

Bedste venner er en alvorligt sjov serie om sære naboer, irriterende små søskende og glæden ved at have en god ven. Bedsteveninden Silja kommer endelig på besøg. Asta har savnet hende, og det er vildt hyggeligt. Så dukker Fanny også op, og de tre piger laver loppemarked. Men på grund af et kasseapperat i plastik, Astas fine ring og en hemmelig ingrediens kommer det til at gå helt anderledes, end Asta havde tænkt sig.

Hr. Bibi er Astas nabo. Hans øjne lyser i mørke, og han har begravet sin kone i baghaven. Det siger Fanny i hvert fald. Asta er nødt til at undersøge sagen. Snart er hun viklet ind i løgnehistorier og spionage, og hun kan slet ikke rigtig finde ud af, om Fanny overhovedet vil være venner eller ej. Her er andet bind i en helt ny, smadder underholdende og meget velskrevet serie om Asta på 8 år og hendes hverdag med skolen, forældrene, den fjollede lillebror og ikke mindst - hendes bedste venner.

Her er første bind i en helt ny serie om Asta på 8 år og hendes hverdag med skolen, forældrene, den fjollede lillebror og ikke mindst - hendes bedste venner. Asta er flyttet med sin familie til Fyn - og hun længes bare tilbage til sine veninder. Asta er tæt på at kvæle sin lalleglade lillebror, Bimmer, som bare synes, det er fantastisk med ny skole og nye venner. Men så begynder det at regne med umodne æbler, og Asta opdager, at nabopigen, Fanny, udspionerer hende. Og det vil hun selvfølgelig ikke finde sig i.

Hildegard II er en selvstændig fortsættelse af romanen Hildegard. I den første bog fulgte vi en af middelalderens mest betydningsfulde kvinder, Hildegard af Bingen (1098-1179), gennem den tidligste barndom og det isolerede klosterliv på Disibodenberg, indtil hun som 49-årig endelig fik mod til at fortælle om de visioner, hun havde modtaget, så længe hun kunne huske. Den første bog om Hildegard sluttede, da hun netop havde fået pavens altafgørende tilladelse til at fortælle verden om det, hun så.

Allerede som treårig oplevede Hildegard sine første visioner. Hun forstod hurtigt, at hun så noget, andre mennesker ikke kunne se, og holdt sine oplevelser skjult. For hvordan ville andre mennesker reagere, hvis hun fortalte dem, at hun både hørte Guds stemme og i glimt kunne se lige ind i fremtiden? Hvad skulle hendes egen mor stille op med sit tiende barn, der var sart og anderledes og næsten altid sygt? Og hvem kunne skelne Guds og Djævelens tale fra hinanden? Hildegard var kun otte år, da hun blev sendt hjemmefra.

Der er mindre end en uge til jul, og Gisela Forsell og hendes kolleger ved Vasa-politiet ikke tættere på en anholdelse, end de var i begyndelsen af måneden. Bekymringen breder sig i lokalsamfundet, og tiden er ved at rinde ud, hvis de skal opklare mordene inden juleaften. Men da mørke hemmeligheder kommer for en dag, tager efterforskningen en uventet drejning.

Julen nærmer sig, og vinteren har taget godt fat i Österbotten. Politibetjentene Gisela Forsell og Linus Mikkola kører gennem et snedækket landskab for at undersøge en uhyggelig seddel, der er sat fast på døren til et forladt hus i udkanten af det lille samfund Tulisaari. Beskeden på sedlen lyder: "Ring til politiet! Vi er alle døde." Da Gisela og Linus kommer ind i huset, finder de tre lig og en bevidstløs kvinde.

Hvad de færreste ved, er at kongen først var forelsket i Annes søster Mary og faktisk fik to børn med hende. I Kongens Frille hører vi om denne historie, om en purung pige belastet med en familie, så ambitiøs at de sendte først Mary og dernæst Anne af sted til kongens seng i håb om vinde magtkampen blandt Englands allerfornemmeste familier. Da kampen var forbi, havde Anne mistet sit hoved, Henrik var blevet bandlyst af paven, familien Boleyn havde tabt al magt, og kimen var lagt til arvefølgestridigheder og voldsom religiøs uro i landet i mange år derefter.

Elizabeth den Første krones i 1558 og følges tæt af sin barndomsven og tilbeder Sir Robert Dudley. Mens hans søger magten ved hoffet, lever hans hustru en trist og forsømt tilværelse, og dronningens nærmeste begynder at se skævt til ham.

I et nedslidt parcelhus uden for Oslo bliver der gjort et uhyggeligt fund i en fryser. Den 22-årige Ulrik Riiber mistede for tre år siden begge sine forældre i en bilulykke, og nu bor han i deres parcelhus, hvor fryseren står.