momkind podcast cover art

momkind podcast

momkind podcast

By: Podimo
Listen for free

En ærlig podcast om moderskabet. Josefine Stork inviterer hver onsdag mødre og eksperter i studiet for at tale om forskellige tematikker, der vedkommer os mødre. Vores panel deler råt og ærligt ud af egne erfaringer om alt fra søvnmangel, hæmorider og manglende sex til børneopdragelse, den evige dårlige samvittighed og alt derimellem. Vært: Josefine Stork Producer: Camille Bloch Ravn Musik: Jakob Ranum Redaktør: Mette Søndergaard© Podimo
Episodes
  • Sommerferie med børn: Kaos eller kvalitetstid?
    Jun 24 2026

    Dagens panel: Daniella Flindt + Line Borregaard

    Sommerferien er lige rundt om hjørnet og kan være noget, man glæder sig til længe.

    Langsomme morgener, færre madpakker, mindre logistik og en pause fra hverdagen, hvor alle skal ud ad døren inden klokken otte. Varm kaffe, bare tæer, strandture og forestillingen om at være den rolige forælder, der sidder på et tæppe og ser sit barn bygge sandslotte.

    Men for mange forældre viser virkeligheden sig hurtigt at være en anden. For sommerferie med børn føles ikke nødvendigvis særlig meget som ferie.

    Mens de voksne drømmer om ro, nærvær og afslapning, har børnene ofte helt andre behov. De bliver trætte, overstimulerede, sultne på forskellige tidspunkter. Og pludselig kan ferien komme til at handle om konflikter, putninger der skrider, parforhold på overarbejde og følelsen af at være mere udmattet, end da ferien begyndte.

    I denne episode af Momkind podcast taler vi om ferie med børn. Om forskellen på forventninger og virkelighed. Hvordan man kan skabe en ferie, hvor der er plads til både børnenes behov og de voksnes længsel efter en pause. Men vi taler også om alt det, der gør ferien med børn særlig. Om de små øjeblikke, der opstår midt i kaosset. Om is i håret, langsomme dage og minder, der måske først føles helt magiske, når de er kommet lidt på afstand. I studiet har Josefine Stork besøg af influencer Daniella Flindt der er mor til Filippa på 12, Nova på 9 og Vitello på 2 år, og influencer Line Borregaard, der er mor til Alberte 11, Villads 10 og Aura på 5 og bonusmor til Elina på 6 og August på 4.

    Minecraft Experience


    Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

    Show More Show Less
    50 mins
  • "Det er nok bare hormoner" - eller er det?
    Jun 17 2026

    Dagens panel: Line Kirsten Nikolajsen og Rosa Øllgaard “Det er nok bare hormoner.”

    Det er en sætning, mange mødre møder, når de græder uden at vide hvorfor. Når uroen fylder kroppen. Når søvnen ikke kommer, selvom babyen endelig sover. Når man føler sig fremmed i sit eget liv, sin egen krop og sit eget moderskab.

    Og ja, nogle gange er det hormoner. Men nogle gange er det mere end det.

    I dette afsnit af Momkind taler vi om efterfødselsreaktioner. Om den skam, der kan opstå, når moderskabet ikke føles, som man havde forestillet sig. Om følelsen af at være forkert og alene. Og om hvor svært det kan være at række ud efter hjælp, når man samtidig står med ansvaret for et lille menneske.

    Vi møder en mor, der selv har oplevet en efterfødselsreaktion, og som deler ærligt om det, der længe var svært at sige højt. Og så taler vi med en ekspert, som hjælper os med at forstå, hvad der kan ske psykisk efter en fødsel - og hvorfor det er så vigtigt, at vi tager mødres mentale trivsel alvorligt.

    Det her afsnit er til dig, der måske har tænkt: “burde jeg ikke være gladere?”

    Til dig, der kæmper mere, end andre kan se. Og til dig, der har brug for at høre, at du ikke er alene. Josefine Stork har i denne uge besøg af Line Kirsten Nikolajsen, mor til Polly på 4 år og Topper på 9 måneder og familiepsykolog Rosa Øllgaard, der arbejder på Rigshospitalet og er mor til Eva på 7 år.

    Minecraft Experience


    Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

    Show More Show Less
    1 hr and 6 mins
  • Tidlig ufrivillig abort: Når glæden bliver til sorg
    Jun 10 2026

    Dagens panel: Mette Sommer og Rosa Øllgaard

    To streger på en graviditetstest kan ændre et menneskes liv på få sekunder. Pludselig regner man på terminsdatoer, overvejer navne, måske tør man endda begynde at glæde sig. Og så mister man.

    Så tidligt, at man måske aldrig nåede at fortælle det til nogen.

    Det mærkelige er, at noget kan være så almindeligt og samtidig komme som et kæmpe chok. For omkring hver fjerde graviditet ender i et tidligt graviditetstab. Alligevel er det de færreste, der forestiller sig, at det skal ske for dem.

    Og måske er det derfor, så mange står tilbage med den samme følelse: Hvorfor gør det her så ondt?

    I ugens episode taler vi om tidlige graviditetstab. Om sorg. Om skam. Og om følelsen af at skulle forklare, hvorfor man er så ked af det over noget, der sluttede, før det for alvor begyndte. Vi taler med en kvinde, som selv har oplevet at miste tidligt i graviditeten. Og med en psykolog, som hjælper os med at forstå, hvorfor sorg ikke kan måles i graviditetsuger. I studiet har Josefine Stork besøg af podcastvært og influencer Mette Sommer, mor til Sigurd på 1,5 år, og familiepsykolog Rosa Øllgaard, der arbejder på Rigshospitalet og er mor til Eva på 7 år.

    Hvis du oplever spontan abort og har brug for rådgivning, kan du kontakte Mødrehjælpen på telefon 33 45 86 40.


    Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

    Show More Show Less
    57 mins
adbl_web_anon_alc_button_suppression_t1
No reviews yet