Videnskab.dk Podcast cover art

Videnskab.dk Podcast

By: Videnskab.dk
  • Summary

  • Lyt til http://Videnskab.dk's podcasts. Vi har samlet en bred vifte af vores dybdegående, underholdende og informative podcastserier om videnskabens vidunderlige verden. Du kan blandet andet lytte til plantepodcasten 'Plantejagten' og vores 'Forskerne formidler'-serie, hvor forskere fortæller om deres forskning - direkte til dig. Derudover kan du hver uge finde nye afsnit fra hjernepodcasten 'Brainstorm (https://videnskab.dk/serie/brainstorm/) ', hvis du søger i din podcast-app. Du kan også dykke ned i arkivet og lytte til ældre podcasts, der stadig rummer en masse aktuel viden af den både seriøse og lidt mere gakkede slags. Du finder Videnskab.dk (https://videnskab.dk) 's oplæste artikler under navnet "Videnskab.dk (https://videnskab.dk) - Lyt til artikler". God fornøjelse!
    Videnskab.dk
    Show More Show Less
Episodes
  • S8 Ep6: Anemonen sladrer om forårets komme - og klimaforandringer
    May 31 2024
    I dette afsnit af Plantejagten tager vi til Kaj Munks fødeegn på Lolland og leder efter anemoner. Ud til Maribosøerne ligger Søholt Storskov, et naturområde ejet og forvaltet af Aage V. Jensens Naturfond. Skoven huser en masse spændende dyr og planter, herunder både hvid, blå og gul anemone. I vores forårsiver går jagten efter alle tre.

    Den hvide anemone er nok ikke helt fremmed for dig. Men vidste du, at du kan hjælpe forskere med at spore klimaforandringerne ved at gå på jagt efter anemonen?

    De seks naturhistoriske museer har lanceret kampagnen ‘Find foråret’, hvor de opfordrer alle i Danmark til at holde øje med tyve forårstegn, herunder den hvide anemone. På baggrund af denne data håber forskerne på at kunne kortlægge, hvordan forårets ankomst ændrer rytmen i den danske natur.

    Så næste gang du går en tur i skoven, kan du med bare et par klik hjælpe forskere med at finde ud af, hvordan klimaforandringer piller ved tidsfornemmelsen hos anemoner og andre forårsarter.

    Medvirkende:
    • Ida Marquardtsen, driftsleder, Aage V. Jensens Naturfond
    • Natalie Iwanycki Ahlstrand, lektor, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet


    Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af anemonerne og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.

    Læs mere:
    Aage V. Jensens Naturfond:
    Find Foråret:
    Arter

    Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
    Producer: Benjamin D’Souza
    Redaktør: Benjamin D’Souza
    Redaktionschef: Malene Plank Sommer
    Musik: Frithjof Toksvig


    Show More Show Less
    23 mins
  • S8 Ep5: Hvad gør Holger Rune så god til tennis?
    May 25 2024
    Har du nogensinde overvejet, hvor svært det faktisk er at ramme en tennisbold, der kommer imod dig med fuld smadder, og sende den lige præcis derhen, hvor du sigter efter?

    Måske har du set danske Holger Rune, Caroline Wozniacki eller Clara Tauson i aktion og undret dig over, hvordan i alverden, de kan være så gode til tennis? Og hvad i alverden er det, der gør, at gruskongen Rafael Nadal har været så meget bedre end alle andre ved Roland Garros (French Open), der begynder netop nu?

    Det kan du blive klogere på i denne Forskerne formidler-podcast, hvor vi har haft besøg af John Rasmussen, professor i biomekanik ved Aalborg Universitet. Udover at være professor er John Rasmussen selv tennisspiller, -nørd, -blogger og formand i sin lokale tennisklub.

    Så lyt med og find ud af, hvad der egentlig foregår rent fysisk, når to (eller fire) spillere står og slår en gul filtbold over nettet.

    Du kan også høre om, hvordan:

    • Menneskekroppen faktisk er hurtigere end en Tesla
    • Man bedst undgår at blive skadet i sport hele generelt (og bruger en parteret kylling til at forklare det)
    • ... og hvad en tennisspiller - rent biomekanisk - har tilfælles med en sprechstallmeister

    Vært og research : Anders Høeg Lammers
    Redigering: Nana Elving Hansen
    Redaktør: Benjamin Færge D'Souza
    Link: John Rasmussens blog om tennis og biomekanik

    Forskerne formidler er støttet af Lundbeckfonden.
    Show More Show Less
    26 mins
  • S8 Ep4: Mikroalger er havets bedste ven og værste fjende
    May 17 2024
    Mikroalger er i grunden en forvirrende størrelse. Man kan vel kalde dem lidt en rodekasse af encellede organismer, og af samme grund finder vi mikroalgerne fordelt rundtomkring på livets træ.

    Du vil finde arter af mikroalger, der er fjernere beslægtet med hinanden, end du selv er til for eksempel en skarnbasse eller en snegl. Men er denne diffuse gruppe af encellede organismer så egentlig vigtig for naturen og os? Her er svaret bestemt ja.

    Mikroalger hører til nederst i blandt andet marine fødekæder, og det gør, at deres eksistens danner grundlag for alle de andre arter opad i kæden.

    Mikroalgerne spises af for eksempel vandlopper, der spises af fisk, og sådan går fødekæden helt op til hvaler og ja, os mennesker. De er derudover estimeret til at stå for halvdelen af klodens fotosyntese, hvor planterne laver den anden halvdel. Så de spiller en enorm rolle i at omsætte atmosfærens kuldioxid (CO2) til ilt.

    Lyt med i denne episode af Plantejagten om mikroalgernes spændende variation, muligheder og begrænsninger.

    Medvirkende:
    • Mette Møller Nielsen, seniorforsker, DTU Aqua
    • Nina Lundholm, lektor, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet
    Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af Kongeegen og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.

    Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
    Redigering: Kristian Højgaard Nielsen
    Redaktør: Malene Plank Sommer
    Musik: Frithjof Toksvig
    Show More Show Less
    21 mins

What listeners say about Videnskab.dk Podcast

Average customer ratings

Reviews - Please select the tabs below to change the source of reviews.