Videnskab.dk - Automatisk oplæsning kapak görseli

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Yazan: Videnskab.dk
Şimdi ücretsiz dinle, üyelik gerekmez

This Season's Biggest Deal | £0.99/mo for 3 months + £10 Audible bonus

£5.99/mo after 3 months - terms apply. Cancel monthly
Özet
Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.Videnskab.dk Hygiene & Healthy Living Politics & Government Saatlik Science
  • 3 overraskende gevinster ved oprindelige folks viden 1. Kampen for naturen og historien om en særlig sæl Floder får rettigheder 2. Kemoterapi og mirakelmedicin Forsker: Naturmedicin gemmer stadig på store rigdomme 3. Skovbrande og snedige skaldyrsfabrikker
    22 Nov 2026
    Hvad kan Kayapó-folket i Amazonas, inuitter i Arktisk eller Australiens aboriginer lære os i dag?
    Måske mere end vi tror.
    Oprindelige folks viden er i århundreder blevet overset og undertiden ligefrem bekæmpet af den vestlige verden.
    Men i disse år sker der noget nyt, fortæller Rithma Kreie Engelbreth Larsen, idéhistoriker og forsker i oprindelig viden ved Aarhus Universitet, til Videnskab.dk:
    "Oprindelig viden har fået en mere central og vigtig plads i verden i dag."
    "Historisk set er det et helt nyt fænomen, at vi i vesten interesserer os for den viden, og det kan bruges til at sætte nogle nye, vigtige samtaler i gang om andre måder at forstå natur på," fortæller hun.
    Så hvad kan oprindelig viden helt konkret bruges til?
    I artiklen her dykker vi ned i tre eksempler.

    De lokale fangere i Ilulissat Isfjorden - eller Kangia, som de kalder den lokalt i Vestgrønland - vidste godt, at den ringsæl, som de i gennem generationer havde fanget i fjorden, var anderledes end dens artsfæller.
    Den var både markant større og anderledes i pelsfarven end andre arktiske ringsæler.
    I 2023 kunne et grønlandsk-dansk forskerhold bakke denne viden op i et studie, der afslørede nyt om den særlige Kangia-sæl. DNA-analyser viste, at sælen havde været isoleret i fjorden gennem mere end 100.000 år.
    Morten Tange Olsen, der forsker i havpattedyr, var en del af studiet. Han har gennem mange år samarbejdet med grønlandske fangere og fiskere for at lære mere om deres viden om sæler og hvaler.
    "Det er klart, at når man tilbringer så meget tid ude i naturen, som de gør, så har man et helt særlig kendskab til den," siger Morten Tange Olsen, der er lektor på Globe Institut ved Københavns Universitet, til Videnskab.dk.
    Den viden kan i sidste ende være med til at beskytte naturen i Arktis, fortæller han. For når man ved, at Kangia-sælen er en unik art, kan man på et oplyst grundlag arbejde for at beskytte den.

    I dag udgør oprindelige folk 5-6 procent af verdens befolkning, men på deres landområder findes 80 procent af Jordens resterende biodiversitet ifølge FN.
    Forskere bruger derfor oprindelig viden til at beskytte alt fra fisk og hvaler i Stillehavet til sjældne plantearter i Amazonas.
    Og Morten Tange Olsen oplever, at forskere i stigende grad får øjnene op for værdien af oprindelig viden.
    "Det er vildt fascinerende, at der går nogle mennesker rundt med en helt unik kendskab til naturen. Det har vi en etisk fordring til at forstå og bevare," siger han.
    Rithma Kreie Engelbreth Larsen fortæller, at oprindelige folks viden bruges på to måder i kampen for at værne om naturen.
    For det første kan oprindelige folks erfaringer og observationer fra et givent område bruges til at afgøre, hvor en plante skal fredes, eller om der skal lægges fangstkvoter på en bestemt sæl.
    "Den anden måde er at bruge oprindelige folks natursyn som en filosofisk inspirationskilde i bredere og mere abstrakt forstand," siger Rithma Kreie Engelbreth Larsen.
    Det har blandt andet i nyere tid ført til, at alt fra søer, floder og bjerge har fået rettigheder, der først og fremmest tager hensyn til naturens - og ikke menneskets - behov.
    Ecuador var i 2008 det første land i verden, der skrev det ind i sin grundlov, at 'Moder Jord' har rettigheder. Siden har Gangesfloden i Indien og bjerget Taranaki Maunga i New Zealand fået særskilte rettigheder.
    Rettighedskampen er en del af den såkaldte 'Rights of Nature'-bevægelse. I skrivende stund er der registreret over 500 Rights of Nature-initiativer på verdensplan.
    "Hvis jeg skal fremhæve det sted, hvor oprindelige folks viden har haft størst gennemslagskraft, så er det her," siger Rithma Kreie Engelbreth Larsen.

    Gennem årtusinder har Malagasy-folket på Madagaskar brugt en urt med store, hvide eller pink blomster til at behandle sygdomme.
    Purpurøje (Catharanthus roseus) kaldes planten, som vestlige forskere i 1950'erne fik øjnene op for.
    Ved at undersøge urten nærmere, fandt forskere ud af, at den gemte på nogle særlige stoffer, der hæmmer celledeling. S...
    Daha fazlasını göster Daha Az Göster
    11 dk.
  • Fortiden gemmer på klimaløsninger til et varmere Europa Løsning nummer 1: Hold varmen ude Løsning nummer 2: Bryd landskabet op Løsning nummer 3: 'Så' vand Løsning nummer 4: Giv floderne plads Løsning nummer 5: Arbejd med kysten
    21 Nov 2026
    Europa er det kontinent på kloden, som bliver hurtigst opvarmet, med en temperaturstigning, der er omtrent dobbelt så stor som det globale gennemsnit. Og kontinentet mærker allerede konsekvenserne af klimaforandringerne.
    Denne sommer var ingen undtagelse. Hedebølger, vandmangel og naturbrande hærgede over hele Europa.
    Det står klart, at vi er nødt til at udvikle forskellige måder at håndtere disse ekstreme vejrhændelser på. Som forskere i antropologi og klimatilpasning mener vi, at et blik tilbage i historien og på vores kulturarv kan spille en afgørende rolle for, hvordan vi planlægger fremtiden.
    Lad os derfor se på, hvordan mennesker gennem historien har håndteret fem farer, der bliver stadig mere almindelige, og hvad vi kan lære af deres erfaringer.
    Byplanlægning og bygningsdesign har historisk spillet en vigtig rolle i at begrænse varmen, og især nogle eksempler fra Middelhavsområdet er værd at se nærmere på.
    En af de enkleste måder at holde temperaturen nede på er at skærme for solen. I Middelhavsområdet byggede man traditionelt huse af materialer som ler og sten, der optog varmen i løbet af dagen.
    Husene blev desuden malet i lyse farver, der reflekterede solens stråler og hjalp med at holde temperaturen nede indenfor. Forskning peger på, at lignende byggemetoder kan være med til at beskytte boliger i hele Europa.
    Princippet er det samme som i de traditionelle middelhavshuse, hvor den lyse maling hjælper med at holde varmen ude.

    De smalle gader og grønne områder i gamle byer kan også give et tiltrængt pusterum fra sommervarmen. I århundreder har europæerne søgt skygge i parker og haver, når temperaturen steg.
    Derfor er grønne områder med masser af skygge også en vigtig del af løsningen, når fremtidens byer skal indrettes til et varmere klima.
    Denne sommer hærgede ødelæggende brande i Sydeuropa. Når vegetationen breder sig i ét stort, sammenhængende område, kan flammerne hurtigt få frit spil. Men en gammel metode kan bremse ilden: Del landskabet op i mindre områder.
    I århundreder har man i det spanske dehesa-landskab, som er et traditionelt, bæredygtigt landbrugs- og skovlandskab i det centrale og sydlige Spanien, kombineret afgrøder, græsningsarealer og skov i et mosaiklandskab, hvor naturbrande har svært ved at sprede sig.

    Områderne fungerer som naturlige brandbælter, hvor husdyr græsser ukrudt ned, buske og træer står med god afstand, og der opstår naturlige, fugtige mikroklimaer.
    I flere århundreder har man brugt kontrolleret afbrænding og græssende dyr til at holde vegetationen nede og skabe områder, hvor naturbrande har svært ved at sprede sig.
    Ved at lære af denne historiske landbrugstradition kan vi ikke blot blive bedre til at håndtere naturbrande, men også bevare den lokale viden i landdistrikterne.
    Tidligere ændrede og tilpassede mennesker ofte deres omgivelser for at klare sig gennem tørkeperioder. I Spanien har man eksempelvis i mere end tusind år anvendt netværk af vandingskanaler kaldet acequias.
    Kanalerne blev brugt til at lede smeltevand fra sne gennem kanaler, der lod vandet sive ned i jorden i områder kendt som 'calaeros'. Processen kaldes at 'så vand' (ofte også kaldet regnhøst eller vandopsamling i landskabet) og går i al sin enkelhed ud på at genopfylde landskabets vandreserver, så det fungerer som en svamp.

    Europæiske regioner, der er ramt af både kraftig regn og lange tørkeperioder, tager nu moderne metoder til at 'så vand' i brug. Det sker blandt andet med udbredelsen af såkaldte 'svampebyer'. Princippet bliver anvendt i Holland gennem porøs byplanlægning, der bygger på gamle traditioner for vandforvaltning.
    Ligesom 'calaeros' er svampebyer med til at bekæmpe tørke ved at lede overskydende vand væk, opsamle det og afværge oversvømmelser samt frigive vandet langsomt, hvor og når der er brug for det.
    Mennesker langs Europas floder og kyster har altid levet med oversvømmelser. Historisk har de klaret sig ved enten at bygge beskyttelse mod vandet eller give floderne plads til at gå over deres bre...
    Daha fazlasını göster Daha Az Göster
    7 dk.
  • USA's største datacentre udleder lige så meget CO2 som hele Danmark
    21 Nov 2026
    403 af de største datacentre i USA udleder 25,7 millioner tons CO2 årligt. Det svarer rundt regnet til Danmarks samlede udslip.
    Det skriver New York Times.
    I et nyt videnskabeligt studie har forskere under ledelse af Harvard University kigget nærmere på såkaldte hyperskala-datacentre på tværs af USA og beregnet både deres strømforbrug og CO2-udledning.
    Hyperskala-datacentre betegner de største og mest kraftfulde datacentre, der findes, og de bruges især til at understøtte store sprogmodeller og andre avancerede AI-systemer.
    Det nye studie beskrives som et af de første, der estimerer hyperskala-datacentres elforbrug og CO2-udledning helt ned på anlægsniveau. Det er ikke nogen let opgave, da amerikanske datacentre ikke er lovmæssigt forpligtede til at dele den slags oplysninger og derfor i mange tilfælde undlader at gøre det.
    I studiet har forskerne brugt satellitbilleder til først at lokalisere 403 hyperskala-datacentre på tværs af USA. Oprindeligt havde forskerne oplistet 675 kandidater, men sorterede siden en lang række datacentre fra, fordi deres elforbrug og CO2-aftryk ikke kunne valideres i tilstrækkelig grad.
    Siden brugte forskerne en stribe oplysninger om lokale energikilder samt data fra den amerikanske miljøstyrelse EPA til at regne på det enkelte hyperskala-datacenters elforbrug og CO2-aftryk i perioden maj 2024 til april 2025.
    Beregningerne viser, at de store datacentre tilsammen udledte 25,7 millioner ton CO2. Til sammenligning landede det danske CO2-udslip på 24,4 millioner ton i 2025.
    Forskerne finder også, at de undersøgte datacentre havde et samlet elforbrug på op til 99 terrawatt-timer – det svarer til knap to procent af USA's samlede elforbrug i samme periode.
    54 procent af strømmen til de mange giga-datacentre kom fra fossile energikilder, især naturgas, mens 21 procent kom fra atomkraft og 25 procent fra vedvarende energi.
    Daha fazlasını göster Daha Az Göster
    3 dk.
adbl_web_anon_alc_button_suppression_t1
Henüz yorum yok