• Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

  • By: Videnskab.dk
  • Podcast

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning cover art

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

By: Videnskab.dk
Listen for free

  • Summary

  • Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.
    © 2024
    Show More Show Less
Episodes
  • Stort studie viser overraskende stærk sammenhæng mellem hjemløshed og voldsdomme

    Stort studie viser overraskende stærk sammenhæng mellem hjemløshed og voldsdomme
    Jun 16 2024
    Mennesker, der er hjemløse, har fem til seks gange højere risiko for at blive dømt for voldelig kriminalitet, end mennesker, der ikke har været hjemløse. Det er en af konklusionerne i et nyt, stort registerstudie, som jeg har deltaget i sammen med kolleger fra Psykiatrisk Center København, Oxford Universitet, Aarhus Universitet og ROCKWOOL Fonden. Studiet er netop blevet publiceret i The Lancet Public Health. Personer, som oven i hjemløsheden har en psykisk sygdom eller misbrugsdiagnose, har endnu højere risiko for at begå vold, der fører til dom, viser undersøgelsen. Det er første gang, at et studie viser denne sammenhæng baseret på nationale data. Det sker ovenikøbet med en ret unik undersøgelse, som jeg vil fortælle mere om i det følgende, inden jeg vender tilbage til resultaterne, som i øvrigt kom bag på os, der har foretaget undersøgelsen. I det følgende vil jeg gå lidt mere i detaljer med, hvad undersøgelsen viser. Der har i perioden 2001 til 2021 været 57.084 tilfælde af voldelig kriminalitet, som har ført til dom. Det svarer til, at 3,2 procent af personerne i undersøgelsen er blevet dømt for vold i studieperioden. 0,8 procent oplevede hjemløshed mindst én gang i perioden målt ved kontakt til et herberg eller forsorgshjem, det svarer til 14.554 mennesker. Når vi kigger på den gruppe, kan vi se følgende: 10 år efter første kontakt til et herberg eller forsorgshjem i Danmark har 23 procent mænd og 8 procent kvinder fået mindst én voldsdom. I baggrundsbefolkningen var sandsynligheden 3 procent blandt mænd og 0,4 procent blandt kvinder. Vi kan altså i undersøgelsen se, at mennesker, der på et tidspunkt har oplevet hjemløshed, har fem til seks gange højere risiko for at være blevet dømt for voldelig kriminalitet, end personer, som ikke har oplevet hjemløshed. I det tal har vi taget højde for andre vigtige faktorer såsom psykisk sygdom og misbrug. Vi kan også se, at jo flere gange man har kontakt til et herberg, desto større bliver risikoen for, at man er blevet dømt for at begå vold. Og at risikoen er størst i det første år efter første herbergskontakt. Vi kan desuden vise, at der er sammenhæng mellem hjemløshed og alle de specifikke typer af voldelig kriminalitet, som blev undersøgt, for eksempel røveri, drab, overgreb, vold mod offentlige autoriteter og brandstiftelse. Størst var risikoen for røveri. Blandt personer, som både har oplevet hjemløshed og har et stofmisbrug, er risikoen 15 gange forhøjet blandt mænd og 40 gange forhøjet for kvinder sammenlignet med baggrundsbefolkningen uden hjemløshed og uden stofmisbrug. Også alvorlig psykisk sygdom øgede risikoen betydeligt med 13 gange for mænd og 37 gange for kvinder, som også oplevede hjemløshed, sammenlignet med dem uden alvorlig psykisk sygdom og hjemløshed. Tallene er så høje for kvinder, fordi kvinder i baggrundsbefolkningen, som der sammenlignes med, sjældent begår voldelig kriminalitet. Den undersøgelse vi har foretaget, baserer sig på det, vi kalder registerdata. Det er forskning, man udfører ved hjælp af flere danske nationale databaser, som indeholder oplysninger på individniveau om for eksempel køn, alder og oprindelsesland, og som også har data om hjemløshed, psykiatriske diagnoser, dødelighed og kriminalitet. Disse data kan kædes sammen ved hjælp af det danske CPR-nummer, som analyseres i anonymiseret form, så ingen enkeltpersoner kan identificeres. Helt konkret har vi i undersøgelsen brugt data fra 1,7 millioner danskere i alderen 15 til 42 år, som er blevet fulgt i løbet af perioden 2001 til 2021. Det unikke ved denne undersøgelse er, at vi har nationale data om brug af herberger og forsorgshjem i Danmark, som kan kobles med en række andre vigtige informationer. Det er denne brug af tilbud, som er vores mål for hjemløshed. Det er en stor fordel for forskning i hjemløshed, at man kan undersøge sammenhænge ved hjælp af registrene, da personer i hjemløshed kan være meget svære at følge over tid. Dels fordi de oftere skifter værested og bolig end andre, og ...
    Show More Show Less
    7 mins
  • Kristian bygger raketmotorer i Hvidovre: "Vi er slet ikke færdige med at udnytte rummet"

    Kristian bygger raketmotorer i Hvidovre: "Vi er slet ikke færdige med at udnytte rummet"
    Jun 16 2024
    Ved første øjekast ser stedet ikke ud af noget særligt. Værkstedets facade er af mørkegrå beton og kan let forveksles med enhver anden virksomhedsbygning. Men det her er ikke som enhver anden virksomhed. Faktisk er den den eneste af sin slags i Danmark og en af de få i Europa. I den ellers anonyme bygning bygger man motorer, der skal gøre fremtidens raketter mere bæredygtige. Virksomheden hedder Orbex, og medstifter Kristian von Bengtson vil revolutionere rumfartsindustrien med raketten 'Prime'. "'Prime' udleder 96 procent mindre drivhusgasser end de eksisterende rumraketter. Det er en af grundene til, at vores raket er helt særlig," fortæller han til Videnskab.dk. Orbex har hovedkvarter i Skotland, og det er også herfra raketten, når tid er, skal sendes op. "Jeg vil ikke sætte et specifikt tidspunkt på opsendelse, men det er snart - vi er i slutspurten," fortæller Kristian von Bengtson. Og der er da også allerede kunder i kø til raketten, der altså ikke er færdig endnu. "Interessen er stor, og det siger jo også noget om, at vi rammer et kundemarked, der indtil nu ikke er blevet serviceret," fortæller han. Kristian von Bengtson, der også er en af arkitekterne bag 'Prime', har mange års erfaring inden for rumfartsindustrien. Han har arbejdet for NASA og har på amatørplan forsøgt at efterleve drømmen om bemandet rumfart. Som en af de få i virksomheden er han ikke ingeniør. "Jeg har haft en anden tilgang, og det har nok været min redning. Som ingeniør skal man gøre tingene på en bestemt måde. Jeg tænkte, at man måtte kunne gøre det mere simpelt, og det var startskuddet til, at jeg selv gik i gang med at bygge i sin tid," fortæller han. Bemandet rumfart blev det ikke til i den omgang, men i 2015 stiftede han virksomheden Orbex sammen med en gruppe af ligesindede eksperter. Ikke med målet om at sende mennesker i rummet, men om en bæredygtig raket, der skal tilgodese de mindre kunder. "De store aktører, der findes i dag, er for det første ligeglade med, hvad der sker i Europa, og for det andet er de ligeglade med de små kunder, som der faktisk er flest af," fortæller Kristian von Bengtson. 'Prime' er en lille løfteraket, der kan fragte satellitter ud i rummet. På kiloprisen kan 'Prime' ikke konkurrere med de eksisterende raketter, men til gengæld kan den fragte satellitter lige derhen, hvor kunden ønsker. "'Prime' er som en taxa, hvor de eksisterende store raketter er som busser, hvor du må stå af, hvor stoppestedet nu engang er," forklarer han. Med den nye raket ville en lille kunde som Danmark få mulighed for at sende en satellit op, der kan overvåge skibsfarten i Arktis, forklarer Kristian von Bengtson. "Vi er slet ikke færdige med at udnytte rummet i den grad, vi har brug for," fortæller han. Michael Linden-Vørnle er astrofysiker og chefkonsulent på Institut for Rumforskning og -teknologi ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU Space). Han har beskæftiget sig med Orbex i forbindelse med studier af mulighederne for etablering af rum-relateret infrastruktur som sporingssystemer og kommunikation på Færøerne, og ifølge ham er det godt, at der kommer flere mindre aktører på banen. "Det øger konkurrencen, så vi kan gøre rumområdet mere rentabelt, bæredygtigt og grønt," skriver han i en e-mail til Videnskab.dk. Og 'Prime' er da også grønnere end andre raketter. "Vi bruger biobrændsel, og det gør, at den udleder meget mindre end andre raketter," fortæller Kristian von Bengtson og fortsætter: "University of Exeter har foretaget en beregning, der viser, at 'Prime' udleder 96 procent mindre CO2 end andre raketter af sin slags." Men det er ikke kun brændstofudledningen, der er et problem, når man sender raketter afsted. De efterlader også affald oppe i rummet. Det har de i hvert fald gjort indtil nu. "Som det er nu, flyver der en masse gamle raketdele rundt ude i rummet. Og jo mere affald der er, desto sværere bliver det at sende raketter med nye satellitter ud," forklarer Per Lundahl, der er chefkonsulent ved DTU Space. Der samler sig ne...
    Show More Show Less
    8 mins
  • Forskere har mistanke om, at autisme og ADHD kan kobles til forstyrrelser i tarmbakterierne

    Forskere har mistanke om, at autisme og ADHD kan kobles til forstyrrelser i tarmbakterierne
    Jun 15 2024
    Svenske og amerikanske forskere har fulgt flere end 16.000 børn født i Sverige, fra børnene blev født, til de var i 20-årsalderen. Forskerne fandt flere biomarkører, der muligvis er koblet til udviklingsforstyrrelser som autisme, ADHD og intellektuelle funktionsnedsættelser. Det er ifølge forskerne selv det første studie, der har undersøgt tarmfloraens sammensætning i spædbarnsalderen og udviklingen af nervesystemet senere i livet. "Det er bemærkelsesværdigt, at det er muligt at finde biomarkører i navlestrengsblod eller i barnets afføring, mere end 10 år før en diagnose bliver stillet," siger Eric W. Triplett i en pressemeddelelse fra Linköpings Universitet. Han er professor ved University of Florida i USA og én af de forskere, der har ledet studiet. Professor emeritus Johnny Ludvigsson på Linköpings Universitet har ledet studiet fra svensk side. Han fortæller, at de finder en tydelig forskel på tarmbakterierne hos de børn, der udviklede autisme og ADHD, og dem, der ikke gjorde det. Johnny Ludvigsson fortæller i et interview ved Linköpings Universitet, at de har fundet sammenhænge med visse faktorer, der påvirker tarmbakterier. Det gælder for eksempel antibiotikabehandling i barnets første leveår. Især børn, der havde haft flere øreinfektioner i deres første leveår, havde en øget risiko. Forskerne har mistanke om, at det kan kobles til antibiotikabehandlingen, og ikke til selve infektionen. En mulig forklaring er, at antibiotika forstyrrer sammensætningen i tarmfloraen, mener de. Studiet peger også på, at risikoen for udviklingsforstyrrelser øges, hvis forældrene ryger. Omvendt har amning en beskyttende effekt. Det viste sig også, at børn, der senere fik stillet diagnosen, havde et lavere niveau af flere vigtige fedtstoffer i blodet fra navlestrengen. Et af disse fedtstoffer var linolensyre, som er nødvendig for at danne omega-3-fedtsyrer i kroppen, som er betændelsesdæmpende og har flere effekter på hjernen. Den samme gruppe havde også et højere niveau af et PFNAS-stof, som er en stor gruppe af kemiske fluor-stoffer, der blandt andet bruges til brandslukning, og som har vist sig at påvirke immunsystemet negativt. Stoffet trænger ind i kroppen gennem drikkevand, mad og luften, vi indånder. Rasmus Goll er overlæge og professor ved Institut for Klinisk Medicin ved UiT, Norges arktiske universitet. Han har læst studiet. "Det er et rigtig godt studie, hvor forskerne over tid har indsamlet en masse data og dermed formået at skaffe både klinisk information og biologiske prøver, længe før diagnoserne bliver stillet." De store styrker ved studiet er designet og det store antal personer, der er undersøgt, mener Rasmus Goll. Men der er også visse svagheder ved studiet, påpeger han. Et af flere problemer er, at den kliniske information, som kost, rygning og antibiotikabrug, er baseret på et spørgeskema til forældrene. De skal svare på, hvad der er sket i de seneste to til fem år. "At svare retrospektivt kan give meget støj og utilstrækkelig registrering. Bare én ting som kost er ekstremt svært at få gode data på. Kan du huske, hvad du fik til aftensmad i tirsdags?" Forskerne står med et omfattende datasæt, og det er et uhyre komplekst problem. Forskernes konklusioner, for eksempel når det kommer til den rolle, antibiotika kan have, kan virke lidt for entusiastisk," mener Rasmus Goll. "De argumenterer for, at de ser ændringer i tarmfloraen, før diagnosen bliver stillet. Det styrker bestemt observationen." Der er dog fortsat et stykke vej, før man kan sige, at antibiotika er årsagen til udviklingsforstyrrelserne, mener han. "Vi ved ikke, om ændringerne er en årsag eller en virkning. Det kan lige så godt være påvirket af en tredje proces, der er i gang, længe før diagnosen bliver stillet." Observationerne bør følges op af nye studier, hvor man målretter analyserne mod det, der så interessant ud i dette første materiale, slutter Rasmus Goll. Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
    Show More Show Less
    4 mins
Hygiene & Healthy Living Politics & Government Science
Show More Show Less

What listeners say about Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Average customer ratings

Reviews - Please select the tabs below to change the source of reviews.

Audible.co.uk reviews

Amazon reviews
No Reviews are Available