• Er byggebranchen klar til de nye grønne ungdomsgenerationer?
    Jun 30 2026
    I denne episode af GRØN DEADLINE sætter Flemming Kehr og Michael H. Nielsen fokus på næste generation i byggeriet – en generation, der ikke bare skal overtage byggeriet, men redefinere det. En generation, der har andre forudsætninger og forventninger, er født digitale, har et anderledes værdisæt, er klar til at tage ansvar, og ønsker at blive hørt. Og så er det en generation, der i stigende grad insisterer på, at bæredygtighed ikke er et valg, men en nødvendighed.

    Gæst er Emmilie Joy Hansen. Hun er nyuddannet bygningssnedker, kendt af mange i byggeriet som en aktiv stemme i debatten om byggeriets fremtid. Og så har hun været en markant drivkraft i bevægelsen Lærlinge for Bæredygtighed. Hun repræsenterer en ny bølge af faglærte, som ikke bare vil bygge – men som vil forandre byggeriet.

    Gæst: Emmilie Joy Hansen, bygningssnedker
    Værter: Michael H. Nielsen og Flemming Kehr, KEHR+NIELSEN.
    Produktion: Janne Roest-Madsen, Energiforum Danmark.
    Show More Show Less
    34 mins
  • Grønne kvadratmeter på KU: Balancen mellem økonomi, effektivitet og brugeroplevelser
    Jun 16 2026
    I denne episode af GRØN DEADLINE sætter Flemming Kehr og Michael H. Nielsen fokus på “de grønne kvadratmeter”, og hvordan vi kan gentænke måden, vi bruger vores bygninger og arealer på, så de både bliver mere effektive, mere fleksible og mere bæredygtige.

    Gæst i studiet er Karen Dilling, vicedirektør for KU Bygninger på Københavns Universitet og øverste ansvarlige for arbejdet med arealoptimering på tværs af universitetets campusser. Samtalen handler bl.a. om, hvordan KU’s arealoptimeringsplan frem mod 2030 spiller sammen med universitetets overordnede helhedsplan, og hvordan man i praksis skaber mere værdi for alle brugergrupper ud af færre kvadratmeter. Gæst og værter dykker også ned i, hvordan man balancerer styring, økonomi og bæredygtighed med brugernes behov samt hvad fx kommunerne kan lære af KU’s tilgang til arealoptimering.

    Endelig får vi naturligvis også Karens svar på, hvad det kræver organisatorisk og kulturelt at ændre måden, KU anvender deres over 1 million kvadratmeter bygninger og betydelige udenomsarealer på.

    Gæst: Karen Dilling, vicedirektør, KU Bygninger, Københavns Universitet.
    Værter: Michael H. Nielsen og Flemming Kehr, KEHR+NIELSEN.
    Produktion: Janne Roest-Madsen, Energiforum Danmark.
    Show More Show Less
    32 mins
  • Hvordan omsættes forskning for 1 mia. kr. til grøn omstilling af byggeriet?
    Jun 2 2026
    Denne episode af GRØN DEADLINE er optaget live fra hovedscenen på Energiforum 2026 i marts foran et publikum på over 440 professionelle energi- og bæredygtighedsfolk fra bygge- og ejendomssektoren.

    På Energiforum 2026 modtog Villum Fonden Energiforum Danmarks Handlingspris for fondens markante og vedholdende indsats for at accelerere den grønne omstilling i byggeriet – ikke mindst gennem en rekordstor bevilling på 1 milliard kroner til forskningsprogrammet CEBE.

    Med på scenen har vi Per Heiselberg, programdirektør for CEBE, professor og medlem af Klimarådet. Med 1 mia. kroner i ryggen, syv forskningsfelter og stærke internationale ambitioner vil CEBE ikke bare udvikle ny viden, men flytte praksis i en branche præget af træghed og vanetænkning og kendetegnet ved store klimabelastninger.

    Det helt centrale spørgsmål, som vi drøfter i denne episode, er: Hvad skal der til, for at forskningen bliver omsat til reel grøn omstilling af byggeriet?

    Gæst: Per Heiselberg, programdirektør for CEBE, professor og medlem af Klimarådet.
    Værter: Michael H. Nielsen og Flemming Kehr, KEHR+NIELSEN.
    Produktion: Janne Roest-Madsen, Energiforum Danmark.
    Show More Show Less
    26 mins
  • Det grønne kompetencegab og de nye ungdomsgenerationer
    May 19 2026
    Gæst er Martin Lyhne Holmgaard, uddannelsesdirektør på Herningsholm Erhvervsskole.

    Vi retter denne gang blikket mod et af de måske vigtigste spørgsmål i den grønne omstilling af byggeriet: De grønne kompetencer. For selvom nye materialer, klimakrav og mere bæredygtige byggemetoder fylder mere og mere i branchen, så afhænger den reelle omstilling i høj grad af de personer, der skal udføre arbejdet – og dermed de kompetencer, de bringer med sig ud på byggepladserne og ind i de tværfaglige samarbejder.

    Udfordringen er imidlertid, at byggeriet står over for et reelt grønt kompetencegab, hvor efterspørgslen efter viden om blandt andet cirkulært byggeri, nye klimavenlige materialer, nye processer og øget digitalisering stiger hurtigere, end uddannelsessystemet og efteruddannelsen traditionelt har kunnet følge med til.

    Men hvad betyder det konkret for erhvervsuddannelserne? Hvordan integrerer man bæredygtighed i håndværksfag, der samtidig skal fastholde stærke faglige traditioner? Og hvordan møder man en ny generation af unge, som et langt stykke hen ad vejen har både højere klimaforventninger og stiller anderledes krav til arbejdsliv, læring, medbestemmelse og mening i arbejdet?

    Gæst: Martin Lyhne Holmgaard, Uddannelsesdirektør på Herningsholm Erhvervsskole.
    Værter: Michael H. Nielsen og Flemming Kehr, KEHR+NIELSEN.
    Produktion: Janne Roest-Madsen, Energiforum Danmark.
    Show More Show Less
    27 mins
  • Er teknologi og data det nye grønne byggemateriale?
    May 5 2026
    I bygge- og ejendomssektoren centrerer snakken om nye bæredygtige materialer sig ofte om biobaserede løsninger, lavemissionsbeton og genbrugsmaterialer.

    Men hvad nu hvis fremtidens vigtigste grønne “byggemateriale” slet ikke er et fysisk materiale? Hvad nu hvis det er teknologi og data?

    I denne episode taler værterne Michael H. Nielsen og Flemming Kehr med Michael Ambjørn, Direktør hos PropTech Denmark, om perspektiver og udfordringer ved øget anvendelse af teknologi og data i vores bygninger.

    Vi dykker bl.a. ned i, hvordan digitalisering og kunstig intelligens kan gøre eksisterende bygninger mere bæredygtige i drift, hvor balancen er i forhold til AI, og hvordan avanceret teknologi i bygninger påvirker mulighederne for renovering og transformation.

    Og så får vi naturligvis Michael Ambjørns bud på, hvad vi om 5-10 år kan forvente vil være den største forandring i måden, vi driver og udvikler bygninger på, hvis teknologi og data virkelig bliver dét “grønne byggemateriale”.

    Gæst: Michael Ambjørn, Direktør, PropTech Denmark.
    Værter: Michael H. Nielsen og Flemming Kehr, KEHR+NIELSEN.
    Produktion: Janne Roest-Madsen, Energiforum Danmark.
    Show More Show Less
    31 mins
  • Hvor stort er potentialet for transformation og renovering, og hvornår skal vi bygge nyt?
    Apr 21 2026
    Dagens gæst er Katja Viltoft, partner hos JJW Arkitekter og bestyrelsesleder for branche- og erhvervsorganisationen Danske Arkitektvirksomheder.

    I denne episode stiller vi skarpt på, hvordan vi bedst udnytter den eksisterende bygningsmasse og gør transformation, renovering og klog ressourceanvendelse til fundamentet for den grønne omstilling i byggeriet – men vi kommer naturligvis også ind på, hvilke forhold, der kan virke som reelle stopklodser.

    Katja Viltoft er en markant stemme i debatten om, hvordan arkitektbranchen bør flytte fokus fra nybyggeri til transformation og renovering og i det hele taget til en langt bedre udnyttelse af den eksisterende bygningsmasse. Som hun selv har sagt: “Vi skal genbruge, dele og transformere, så de ressourcer, vi allerede har, bliver brugt langt bedre.”

    Og derfor bliver det helt store spørgsmål for denne episode, hvor stort er det reelle potentiale for transformation og renovering, og hvornår er der behov for nybyggeri?

    Gæst: Katja Viltoft, partner hos JJW Arkitekter og bestyrelsesleder for branche- og erhvervsorganisationen Danske Arkitektvirksomheder.
    Værter: Michael H. Nielsen og Flemming Kehr, KEHR+NIELSEN.
    Produktion: Janne Roest-Madsen, Energiforum Danmark.
    Show More Show Less
    31 mins
  • Byggeriets grønne paradigmeskifte – ressourcer, cirkularitet og nye spilleregler
    Apr 7 2026
    Hvis vi vil fremme genbrug og cirkularitet, kræver det et paradigmeskifte i byggeriet. Det handler ikke kun om tekniske løsninger og kompetencer, men også om helt nye måder at planlægge, styre projekter og håndtere risici på. Fokus skal flyttes fra blot CO₂ til ressourcer i bredere forstand – med transformation, materialebudgetter og dokumentation som nøgleord.

    Gæst i studiet er Klaus Kellermann, der er chefkonsulent inden for bæredygtighed hos Bygherreforeningen, forperson for Bygherreforeningens Bæredygtighedsudvalg og som sidder i Byggesocietetets Bæredygtighedsudvalg.

    Ud over at høre Klaus’ take på det nødvendige grønne paradigmeskifte og hvad det reelt indbefatter, får vi også Klaus’ bud på, hvad bygherrerne skal gøre anderledes her og nu, hvis de virkelig vil drive den cirkulære omstilling. Og så skal vi høre lidt om, hvad ”Acceleratorfonden for grøn omstilling af byggeriet” er for en størrelse, og hvad den kan forventes at betyde for byggeriet på sigt.

    Gæst: Klaus Kellermann, chefkonsulent, Bæredygtighed, Bygherreforeningen.
    Værter: Michael H. Nielsen og Flemming Kehr, KEHR+NIELSEN.
    Produktion: Melanie Werling og Janne Roest-Madsen, Energiforum Danmark.
    Show More Show Less
    30 mins
  • Fra strategi til superpower: Når bæredygtighed bliver en fælles kultur
    Mar 26 2026
    Bæredygtighed i byggeriet handler ikke kun om strategier, målsætninger og politikker. Hvis vi skal lykkes med at integrere bæredygtighed helt ind i kernen af byggeriet, handler det om tværfaglig kultur, samarbejder, kommunikation og daglig praksis. Alligevel er bæredygtighedskultur på tværs af værdikæden et område, der kalder på opmærksomhed.

    For hvad nytter det at have ambitiøse strategier og målsætninger for bæredygtighed, hvis kulturen og adfærden i branchen ikke følger med? Det er først, når klima- og miljøtiltag bliver en integreret del af kulturen og grundlaget for den måde vi tænker og handler på i værdikæden, at strategierne kan udvikle sig fra intentioner til at blive en reel superpower for den enkelte aktør og for byggeriet som helhed.

    Alt det taler værterne Flemming Kehr og Michael H. Nielsen om med denne episodes gæst, Grith Bech-Nielsen, Koncernbæredygtighedschef hos Per Aarsleff A/S.

    Gæst: Grith Bech-Nielsen, Koncernbæredygtighedschef, Per Aarsleff A/S.
    Værter: Michael H. Nielsen og Flemming Kehr, KEHR+NIELSEN.
    Produktion: Melanie Werling, Energiforum Danmark.
    Show More Show Less
    34 mins