• ”Jeg fandt for alvor ud af, hvad kærlighed betyder!"
    Nov 27 2025
    ”Jeg fandt for alvor ud af, hvad kærlighed betyder!”

    I dette afsnit er jeg på besøg hos Lars Lehmann, der mistede sin søn Rasmus til en tragisk faldulykke i juni 2024.
    Jeg taler med Lars om, hvilke indtryk og aftryk det har sat, ikke kun i Lars’ og hans familie, men også i Rasmus’ venner.
    Han fortæller om det vigtige og livsbekræftende i, stadig at lære sin søn at kende, når vennerne deler deres fortællinger om ham, når de mødes.
    Jeg taler også med Lars om, hvordan han har ændres sig som menneske, og om hvordan det har smittet af på hans måde at være direktør på.
    Lars fortæller om den sorgpolitik, han fik indført hos Boligkontoret Danmark, fordi han ser det som et organisatorisk ansvar, når en medarbejder oplever dyb sorg i forbindelse med et dødsfald. ”Den enkelte medarbejder behøver ikke bekymre sig, om jobbet stadig er der, når hun eller han er klar til at vende tilbage.”

    Vil du vide mere om mig og mit, kan du følge mig på Instagram: view_of_the_heart eller på Facebook: View of the Heart.
    Du kan også læse mere om mig og det, jeg tilbyder på min hjemmeside: https://viewoftheheart.dk Jeg tager imod enkelte nye klienter, så kontakt mig gerne, hvis jeg kunne give mening for dig.

    Kærlige hilsner
    Line Bundgård-Poulsen
    Psykoterapeut MPF, underviser, gruppeleder, Tankefelt og traumeterapeut.
    Show More Show Less
    51 mins
  • "Sorg dræner kroppen og udfordrer hormonbalancen."
    Nov 18 2025
    ”Sorg dræner kroppen og udfordrer hormonbalancen.”

    I dette afsnit har jeg fået besøg af Charlotte Ryberg Simonsen, der mistede sin ægtefælle Peter i december 2020.
    Charlotte fortæller om det næsten 5 år lange sygdomsforløb, om det fine og vigtige møde med hospice, om sorgens langsommelighed grænsende til stilstand og om opdagelsen af, at ubalancer i hendes hormonsystem på mange måder mindede om, hvordan sorgen føltes og mærkedes i hendes krop.

    Disse opdagelser blev startskuddet på en ny uddannelse og et professionelt sporskifte, og åbnede op for en væsentlig bevægelse i sorgen.

    Du kan læse mere om Charlotte her: https://hormonerogsundhed.dk/
    Charlotte nævner bogen ”Da Super Carla blev hormonforstyrret", den finder du her.

    Vil du vide mere om mig og mit, kan du følge mig på Instagram: view_of_the_heart eller på Facebook: View of the Heart.
    Du kan også læse mere om mig og det, jeg tilbyder på min hjemmeside: https://viewoftheheart.dk Jeg tager imod enkelte nye klienter, så kontakt mig gerne, hvis jeg kunne give mening for dig.

    Kærlige hilsner
    Line Bundgård-Poulsen
    Psykoterapeut MPF, underviser, gruppeleder, Tankefelt og traumeterapeut.
    Show More Show Less
    48 mins
  • "Jeg troede ikke, jeg ville kunne grine igen..."
    Oct 16 2025
    ”Jeg troede ikke, jeg ville kunne grine igen…”

    I dette afsnit er jeg taget forbi Birger Kjærbye, der mistede sit mellemste barn d. 1. juli 2024. Sara blev diagnosticeret med en aggressiv hjernetumor, som sendte hende nærmest direkte i den respirator, der blev slukket for kort tid efter. Hun blev 29 år.

    Jeg taler med Birger om, hvordan han fandt fodfæste igen.
    Om hvilke forandringer han har oplevet i sig selv, i det år der er gået.
    Vi taler om de forskellige måder, der er at være med sorg på.
    Om behovet for stilhed til tanker i naturen. Men også om det vigtige i, ikke at gå med sorgen alene, og især om de helt særlige fællesskaber, han har oplevet i mødet med andre, der også har mistet et barn.

    Birger har valgt at være åben om sit tab. Han siger, det har hjulpet ham til der, hvor han er i dag.

    Birger fortæller i afsnittet om et arrangement, han har lavet med Kenneth Thordal, som foregår på hans CaféParforce ved Klampenborg Station. Du kan læse mere om det fine arrangement her: https://www.facebook.com/events/643062892208397/

    Vil du vide mere om mig og mit, kan du følge mig på Instagram: view_of_the_heart eller på Facebook: View of the Heart.
    Du kan også læse mere om mig og det, jeg tilbyder på min hjemmeside: https://viewoftheheart.dk Jeg tager imod enkelte nye klienter, så kontakt mig gerne, hvis jeg kunne give mening for dig.

    Kærlige hilsner
    Line Bundgård-Poulsen
    Psykoterapeut MPF
    Show More Show Less
    46 mins
  • "Hvorfor gå ned, når man kan gå op?"
    Sep 30 2025
    ”Hvorfor gå ned, når man kan gå op?”

    I dette afsnit er jeg taget på besøg hos Kirsten Stendevad, der mistede den ene af sine 3 sønner i 2012. Tabet af Kenzo blev startskuddet til den vildeste rejse ind, ud og op.
    Sætningen ”Hvorfor gå ned, når du kan gå op?” blev Nordstjernen på hendes personlige vej og i hendes professionelle liv med lederudvikling.

    Jeg taler med Kirsten om alt det, hun også mistede, da hendes søn døde; om eksistentiel ensomhed, om overraskelsen i stadig at kunne trække vejret på trods, om bevidste beslutninger om at værdsætte det levende og være parat til at modtage det, der ikke kan ses, men mærkes dybt inde.
    Og så taler vi om, det ganske særlige i at være et menneske, der kan mærke smerte og ved netop at dele ud af vores følsomhed, forbinder vi os med hinanden.
    Hun fortæller desuden om, hvor meget hun har fået fra sin søn, ved at bede ham om det, for i hendes verden, er det ganske naturligt at række ud, også til dem, der er på den anden side.

    Du kan læse mere om Kirsten Stendevad her: https://www.illuminainternationalleadershipacademy.com/

    Vil du vide mere om mig og mit, kan du følge mig på Instagram: view_of_the_heart eller på Facebook: View of the Heart.
    Du kan også læse mere om mig og det, jeg tilbyder på min hjemmeside: https://viewoftheheart.dk Jeg tager imod enkelte nye klienter, så kontakt mig gerne, hvis jeg kunne give mening for dig.

    Kærlige hilsner
    Line Bundgård-Poulsen
    Psykoterapeut MPF
    Show More Show Less
    51 mins
  • "En del af livet er, at lære at tage afsked med det."
    Sep 13 2025
    ”En del af livet er, at lære at tage afsked med det.”

    I dette afsnit er jeg taget til Kjellerup nær Silkeborg for at besøge Anette Traberg Lind. Anette er rådgiver, yogalærer og sjæle- og spirituel vejleder, og jeg har tidligere brugt hende til at få kontakt til nogle af mine døde.

    Anette mistede begge sine forældre med 2 ½ års mellemrum, og er dermed ”forældreløs” som jeg. Anette har fra hun var helt lille lært døden at kende. ”Sådan er livet, når man bor på en gård. Døden er tæt på og noget, man taler om.”
    Hun fortæller om de vigtige og nærende samtaler, hun havde med sin mor i de små 3 uger, der gik fra hun fik konstateret kræft, til hun stoppede med at trække vejret – eller ”gik hjem”, som Anette og hendes mor så fint kalder det.

    Det er en samtale om, at ligge i sengen og spille musik og fortælle de vigtige historier, om accept og parathed til at dø, og om hvordan man kommunikerer det, nogle kan synes svært.
    Det er også en samtale om, at kontakten til hendes forældre stadig er der, men den er forandret.
    Om at det, der føles som ”hjem”, kan findes i en selv, når det ikke længere findes for enden af en grusvej, hvor der altid serveres the, kaffe, god mad og krydsogtværs.

    Og så dukker der en helt særlig gæst op, som også lige har et par ord, der sådan skal siges…

    Du kan læse mere om Anette Traberg Lind her: https://anettetraberglind.com/

    Vil du vide mere om mig og mit, kan du følge mig på Instagram: view_of_the_heart eller på Facebook: View of the Heart.
    Du kan også læse mere om mig og det, jeg tilbyder på min hjemmeside: https://viewoftheheart.dk

    Kærlige hilsner
    Line Bundgård-Poulsen
    Psykoterapeut MPF
    Show More Show Less
    50 mins
  • "Jeg har aldrig mødt en afdød, der ikke havde det godt!"
    Aug 24 2025
    ”Jeg har aldrig mødt en afdød, der ikke havde det godt!”

    I dette afsnit er jeg på besøg hos Tine Ann Gaardsdal, der er clairvoyant medie og healer.
    Hun arbejder med blandt andet afdødekontakt, og så har hun sin egen Clairvoyanceuddannelse i København, hvor hun uddanner sine elever i at åbne for deres intuition og spirituelle forståelse.

    I samtalen kommer vi ind på, hvad det var, der gjorde, at hun fra helt tidligt i livet, blev optaget af døden og de døde.
    Tine fortæller, hvordan en session foregår og om, hvad hendes klienter oftest kommer med for spørgsmål.
    I samtalen kommer hun ind på, hvordan de døde giver sig til kende, om ganske særlige møder, hun har haft, der stadig kryber under huden på hende trods 20 års erfaring.
    Til sidst taler vi om, hvad vi kan lære om livet af de afdøde.

    Vil du vide mere om Tine Ann Gaardsdal kan du finde hende her: https://clairvoyancenu.dk/

    Vil du vide mere om mig og mit, kan du følge mig på Instagram: view_of_the_heart eller på Facebook: View of the Heart.
    Du kan også læse mere om mig og det, jeg tilbyder på min hjemmeside: https://viewoftheheart.dk

    Kærlige hilsner
    Line Bundgård-Poulsen
    Psykoterapeut MPF
    Show More Show Less
    48 mins
  • "Sorg er kærlighed i en ny form."
    Jul 29 2025
    ”Sorg er kærlighed i en ny form!”

    I dette afsnit har jeg besøg af Ulrik Hedrich Munk, der for lige over et halvt år siden mistede sin hustru Trine, til hjernekræft. Ulrik gik i min sidste sorggruppe på Frederiksberg.

    Det er en samtale om at turde træde ind og ud af sorgen. Om at turde græde, ikke kun alene, men også sammen med andre. Om denne gang at ville være i sorgen, fordi det ikke at være med den, ville have alt for store konsekvenser.
    Det er en samtale om, at i sorgen findes kærligheden. Den kærlighed som har ændret form, men som alligevel bliver drivkraften videre frem i livet.
    Det er en samtale om i små bidder at acceptere døden og det, der følger med. Og om at hvis der er modstand mod lige netop det, bliver sorgen forstærkes med lidelse.

    I samtalen giver Ulrik nogle gode råd til dem, der måske lige er trådt ind på en sti, der minder om hans.
    ”Find nogle der har gået vejen før dig, læs bøger, lyt til podcast eller gå i en sorggruppe, og lær at holde pauser fra sorgen.”

    Jeg sætter en ny sorggruppe op for ”Efterladte med hjemmeboende børn” på Frederiksberg i begyndelsen af september.

    Vil du vide mere om mig og mit, kan du følge mig på Instagram: view_of_the_heart eller på Facebook: View of the Heart.
    Du kan også læse mere om mig og det, jeg tilbyder på min hjemmeside: https://viewoftheheart.dk

    Kærlige hilsner
    Line Bundgård-Poulsen
    Psykoterapeut MPF
    Show More Show Less
    53 mins
  • "Vi havde brug for at leve med livet!"
    Jul 10 2025
    ”Vi havde brug for at leve med livet!”

    I dette afsnit er jeg taget til Rungstedlund, for at mødes med Astrid Kruse Jensen, hvis mand Ulrik døde af kræft i august 2020 efter lige over halvandet års sygdom.
    Det er en samtale om nærvær. Og om et nærvær på trods af fravær. Om at holde fast i håbet helt til det sidste. Og som en læge senere sagde: ”I levede med livet lige indtil døden kom.”

    Det er en samtale om følelsen af, at blive 100 år ældre på én nat, om at tabet ikke kun satte sig i kroppen og i måden at være i livet på, men også i ansigtet som et ændret udtryk.
    Astrid taler også om betydningen af den sorggruppe, hun gik i hos mig, om derigennem at få ord for sorgen, at blive rummet og mærke genkendelse i noget, ingen andre synes at genkende, samt at blive stillet besværlige opgaver, der sidenhen skulle folde sig ud gennem hendes kunstværker.

    Vi taler også om den vigtige og på sin vis helende resonans, der mærkes helt inde i sjælen og hvordan vi bringer fortiden med ind i nuet og ud i fremtiden, på den kærligste måde.

    Astrid udstiller lige nu på Karen Blixen Museum Rungstedlund med ”Den flygtige time” frem til d. 14.9.2025. Du kan læse mere her: https://blixen.dk/den-flygtige-time-astrid-kruse-jensen
    Og hos Martin Asbæk Gallery i København. Du kan læse mere her: https://martinasbaek.com/artists/astrid-kruse-jensen/
    Samt i Viborg Kunsthal med ”Traces Of A New Beginning”, som kan opleves frem til d. 24.9.2025. Læs mere om den udstilling her: https://viborgkunsthal.viborg.dk/udstillinger/aktuelle-udstillinger/traces-of-a-new-beginning-astrid-kruse-jensen/

    Jeg sætter en ny sorggruppe op for ”Efterladte med hjemmeboende børn” på Frederiksberg i begyndelsen af september.

    Vil du vide mere om mig og mit, kan du følge mig på Instagram: view_of_the_heart eller på Facebook: View of the Heart.
    Du kan også læse mere om mig og det, jeg tilbyder på min hjemmeside: https://viewoftheheart.dk

    Kærlige hilsner
    Line Bundgård-Poulsen
    Psykoterapeut MPF
    Show More Show Less
    51 mins