Døden cover art

Døden

Døden

By: Foreningen Nærvær med Døden
Listen for free

About this listen

Velkommen til kære lytter, velkommen til podcasten – Døden – en samtale podcast, hvor vi forsøger at bevæge os nærmere de store spørgsmål, der rejses i mødet med menneskets endelige. Hvordan forholder vi mennesker os til vores egen – og vores medmenneskers – dødelighed, hvad end det, man tænker om og gør i forhold til døden, er kulturelt bestemt, forankret i et personligt erfaringsgrundlag eller forbundet til et religiøst fænomen? Vi har inviteret en række samtalepartnere – der på meget forskellig vis har beskæftiget sig med forholdet til døden – til at dele deres personlige og professionelle erfaringer med at hjælpe sig selv og andre til at komme overens med dette livsvilkår. Hver sæson vil vi sammen med 4 samtalepartnere bevæge os nærmere en forståelse og en erkendelse af dette livsvilkår. Denne podcast er lavet i samarbejde med visuel antropolog og ph.d.-studerende Kenni Hede. Podcasten er udviklet for foreningen Nærvær med Døden (www.naervaeromkringdoende.dk)© 2024 Døden Social Sciences
Episodes
  • Når sygdom eller uheld rammer
    Dec 7 2021

    Vores samtalepartner i dagens afsnit er Teolog og Professor ved Syddansk Universitet Niels Christian Hvidt. Samtalen foregår  under åben himmel, en sval forårsdag i udkanten af Odense midtby og drikker hjemmebrygget kaffe. Vi taler om, hvordan tro kan udfordres, styrkes eller afkræftes hos det enkelte menneske i lyset af sygdomskrise? Hvordan – og for hvem – spiller tro en rolle når sygdom og uheld rammer i egen krop eller hos dem vi elsker og holder af? Mit navn er Hanne Bess Boelsbjerg og jeg vil være din vært gennem dagens afsnit. Velkommen til. 

    Show More Show Less
    52 mins
  • Et holdepunkt i stormen
    Dec 7 2021

    I dagens afsnit taler vi med teolog, hospitalspræst, forfatter og debatør Lotte Mørk. Vi har aftalt at mødes på Rigshospitalet, hvor Lotte har arbejdet i en længere årrække. Vores mødested er et lille kontor, som ligger i tilknytning til Palliativt Afsnit, det sted, hvor uhelbredelig syge patienter får mulighed for at få en helhedsorienteret lindrende behandling, hvor smertedækning suppleres med samtaler med socialrådgivere, psykologer og i de tilfælde, hvor det ønskes, også med en præst. Lotte er vant til at tale om betydningen af tro i tiden op mod døden. Med sin erfaring som sjælesørger på et af landets største hospitaler, har hun mødt patienter og pårørende (og også sundhedsprofessionelle), der har haft brug for at dele deres fortvivlelse og afmagt over dødens uundgåelighed med et troende menneske, der også har kunnet guide det andet menneske på vej.

    Show More Show Less
    57 mins
  • Imamen og Forskeren
    Dec 7 2021

    I dette afsnit taler vi med islamisk teolog, uddannet sjælesørger, tidligere hospitalsimam og nu ph.d.-studerende på Oslo Universitet, Naveed Baig. Vi har aftalt at mødes på Nørrebro i København og gå tur på Assistens Kirkegård. På denne forårsdag summer kirkegården af liv. Fuglene kvidrer, børn leger, og voksne går med to-go kaffe og er fordybet i samtaler. Vi bevæger os rundt mellem arbejdede gravere, besøgende børnehaver og blomstrende grave. Her taler vi om Naveeds tidligere arbejde som muslimsk sjælesørger og leder af etnisk ressourceteam. Han fortæller om, hvordan de erfaringer, som han gjorde sig med familier og patienter med anden etnisk baggrund på hospitaler i hovedstadsområde, har formet ham.

    Show More Show Less
    51 mins
No reviews yet