• Patriarkatet i parforholdet
    Feb 1 2026

    Det er fakta, at da kvinderne for alvor trådte ud af hjemmene - kom mændene ikke hjem i stedet for dem.

    Selvom vi alle har et betalt fuldtidsarbejde udenfor hjemmet - deles vi ikke ligeligt om byrden derhjemme. Ifølge forskningen er det kvinderne, der betaler prisen i form af gennemsnitligt 1 times husarbejde mere end mændene på daglig basis ... Plus lavere pensionsopsparing, lavere løn og flere stressdiagnoser i vores 30'ere.

    Hamrende usexet ikke at fordele fun and work bedre mellem sig, to be honest.

    Men der gemmer sig enormt mange kulturelle dimensioner i fordelingen af arbejdsbyrden i hjemmet som er med til at fastholde de patriarkalske samfundsstrukturer – og det er nogle af dem, som vi skal dykke ned i i det nye afsnit af podcasten sammen med min gæst, journalist, feminist og forfatter, Maria Brus Pedersen, der har skrevet bogen ”Sig til hvis jeg skal hjælpe”.

    Show More Show Less
    58 mins
  • HEKSEN
    Feb 21 2025

    HEKSEN. Symbolet på ALT dét, kvinder helst ikke måtte være for patriarkatet, forenet i ét symbol.

    Seksuelt aktiv. Barnløs. Grim. Gammel. Menneskelig.

    I starten var heksen ondskaben, der havde taget plads i enmenneskekrop. Siden har heksen som symbol været alt fra de hæslige, gamle, onde kvinder og det billigste kostume i fætter BR til en smuk, modig, seksuelt æggende, uskyldig Jeanned’Arc eller en feministisk kamp figur.

    I kunsten tager Heksen alle disse former og gennem fremstillingen af hekse-symbolet, kan vi læse datidens kvindesyn hele vejen op gennem historien.
    I det her afsnit dykker vært, Henriette Tybjerg, ned i HEKSEN og vi bliver klogere på alt omkring sagnfiguren, lige fra de historiske hekseforfølgelser til fascinationen af heksen som feministisk ikon sammen med cand.mag og kunsthistoriker, Sofie Bové.

    Show More Show Less
    1 hr and 49 mins
  • Kvinder x Musikbranchen
    Nov 26 2024

    10. juni 2024 holder en hel branche vejret. I mere end to år har DR været i gang med en dokumentar, hvor en række kvindelige musikere står frem og fortæller om sexisme i en stort set komplet mandsdomineret musikbranche.

    Men hvorfor sidder mændene stadig så hårdt på alle lag af den professionelle musikbranche, når der er lige så mange piger som drenge blandt børnene på vores musikskoler? Hvornår falder pigerne fra og hvorfor vender de aldrig siden tilbage og indtager halvdelen af den professionelle branche?

    Som så mange andre dele af vores samfund, er musikkens verden selvfølgelig også et produkt af det patriarkat, vi har haft i årtusinder. I afsnittet dykker vært, Henriette Tybjerg, ned i statistik og forskning om, hvordan efterslæbet stadig gør sig yderst gældende i musikbranchen sammen med Kat Stephie, der har oplevet det på egen krop.

    Show More Show Less
    1 hr and 13 mins
  • Underlivet under lup
    Sep 28 2024

    Få ting ved den menneskelige biologi er så underbelyst, tabubelagt, latterligjort, og udskammet ved sin blotte natur, som det kvindelige underliv. Fordi kvinders underliv ikke har matchet lægestandens køn de sidste mange århundreder. Lige siden patriarket kastede vis-kvinderne på bålet og insisterede på, at kun mænd måtte bestride videnskaberne.

    Én ting er, hvor lidt der stadig er forsket i kvindesygdomme og kvinders underliv. Noget andet er, hvor langt bagud vi er med at få den nyeste viden ud til kvinderne, nu hvor den begydner at være her.

    Det problem tager vært, Henriette Tybjerg, livtag med i afsnittet sammen med gæst, Stephanie von d’Ahé Grau. hun er sygeplejerske, certificeret i vaginal mikrobiotika og vaginalsundhed, naturopat og doula.
    Når I har lyttet til afsnittet vil I være langt klogere på den komplekse verden af det vaginale mikrobiota og det kvindelige underlivs bakterieflora, på fornavn med en lang række underlivssygdomme og vide hvordan I kan pleje jeres underliv, for at undgå ubalancer. I vil være langt bedre klædt på så I kan insistere på ALDRIG nogensinde at skulle bide tænderne sammen igen og leve med et underliv, der føles bare end my mindre end i perfekt balance.

    Show More Show Less
    1 hr and 7 mins
  • Partnervold og en forudsigelig forbrydelse
    Jun 10 2024

    ”Vold er det ekstreme udtryk for det patriarkalske klassesamfunds undertrykkelse af kvinder.” Sådan står der på Danners hjemmeside. Men hvorfor er vold i partnerforhold stadig så udbredt?

    Volden er for de fleste en del af en magtmekanisme. I følge statistikkerne - Mandens kontrol over kvinden - Patriarkatets magthierarki ført helt ned i de private og intime relationer, og det er langt mere udbredt, end de fleste tror.

    I det her afsnit dykker vært, Henriette Tybjerg, og direktøren for Danner, Mette Marie Yde, ned i mekanismerne omkring partnervold. Vi lærer, hvordan partnerdrab slet ikke er så uforudsigeligt og pludselig en affektionshandling, og vi bliver klogere på, hvordan vi kan genkende forskellige røde flag, der kan indikere vold i et parforhold.

    Forhåbentlig kan udbredelsen af den her viden være med til at afstigmatisere ofrene og få flere til at turde stille spørgsmål og gribe ind, så flere kan hjælpes ud af volden.

    Show More Show Less
    1 hr and 9 mins
  • Kunstens uønskede kvinder
    Apr 14 2024
    I århundreder har kvinder været holdt udenfor kunstens hellige haller. Men hvad er vi mon er gået glip af, ved ikke at have fået kvinders tolkning af verden bevaret gennem kunsten? Igen bliver det kun mandens blik på verden og valg af, hvad der har været værdigt at male, som vi har kunnet basere vores verdensopfattelse og selvforståelse på gennem tiderne. Hvad havde det mon gjort ved kvinder, eksempelvis at kunne se andre kvinder portrætteret stærke og egenrådige og fri for at "please the male gaze"?

    I denne episode dykker vært, Henriette Tybjerg ned i den for mange ukendte viden om kunstens uønskede kvinder sammen med kunsthistoriker, kunstanmelder og forfatter, Eva Pohl, der har skrevet de mange dygtige, danske, kvindelige kunstnere fra 1600-tallet til i dag frem i lyset med hendes bog “Gennembrud”.

    Become a supporter of this podcast: https://www.spreaker.com/podcast/arven-efter-eva--5893373/support.
    Show More Show Less
    1 hr and 8 mins
  • Kroppen der skaber liv
    Mar 14 2024
    ”Graviditet er ikke en sygdom!” Kvinder har til alle tider nedtonet de sindssyge omvæltninger, der sker i kvindekroppen, når den skaber nyt liv og bliver mor. Bidt tænderne sammen og ikke villet være til mere besvær end højst nødvendigt - især på arbejdspladsen.
    Men ingen andre ville nok have nedtonet ”småforandringer” så som pludseligt stofskifte som en diabetespatient, dårlige tænder, akut inkontinens, led- og bækkensmerter og indvolde, der pludselig omrokeres og sendes drastisk mod nord for at gøre plads til et lille nyt menneske. Med afsæt i den nyeste forskning indenfor emnet, giver dette afsnit viden om og respekt til det kæmpe store arbejde det er, at skabe et nyt liv - med livet som indsats og ens livskvalitet som pris. Selvom kvinder har løftet den opgave i årtusinder, ved vi forsvindende lidt om morkroppen. Men som vi skal høre, er den alt andet end ”svag” og besværlig – den er et evolutionært mesterværk og den er fucking badass.

    I afsnittet interviewer vært, Henriette Tybjerg, læge Carla Ragnhild Kruse Bell og Civilingeniør i bioinformatik og systembiologi, Isa Kristina Kirk, der sammen har skrevet bogen ”Kroppen bliver mor”, byggende på den nyeste forskning indenfor feltet.

    Become a supporter of this podcast: https://www.spreaker.com/podcast/arven-efter-eva--5893373/support.
    Show More Show Less
    1 hr and 1 min
  • Lige er ikke det samme som ens
    Jan 28 2024
    Gad du spille et spil, hvor de andre spillere var tildelt bedre kort på hånden end dig fra starten?
    Gu’ gad du da ej.
    Men det er i praksis sådan mange dele af vores samfund stadig fungerer i dag.
    Stort set alt udenfor hjemmets sfære blev i årtusinder skabt af mænd til mænd - for de var samfundets borger-ideal. I dag har vi et sandt kludetæppe af forskning indenfor alverdens områder, der viser, at de desværre stadig til stor dels er ene om at være dét.

    I denne episode dykker vært, Henriette Tybjerg, ned i dele af kludetæppet sammen med Birgitte Baadegaard, der er tidligere marketingschef, executive coach, foredragsholder og ophavskvinde til blandt andet bøgerne "Manifest for kvinder " og "Lige er ikke det samme som ens"

    Become a supporter of this podcast: https://www.spreaker.com/podcast/arven-efter-eva--5893373/support.
    Show More Show Less
    1 hr and 4 mins