Fortiden gemmer på klimaløsninger til et varmere Europa Løsning nummer 1: Hold varmen ude Løsning nummer 2: Bryd landskabet op Løsning nummer 3: 'Så' vand Løsning nummer 4: Giv floderne plads Løsning nummer 5: Arbejd med kysten kapak görseli

Fortiden gemmer på klimaløsninger til et varmere Europa Løsning nummer 1: Hold varmen ude Løsning nummer 2: Bryd landskabet op Løsning nummer 3: 'Så' vand Løsning nummer 4: Giv floderne plads Løsning nummer 5: Arbejd med kysten

Fortiden gemmer på klimaløsninger til et varmere Europa Løsning nummer 1: Hold varmen ude Løsning nummer 2: Bryd landskabet op Løsning nummer 3: 'Så' vand Løsning nummer 4: Giv floderne plads Løsning nummer 5: Arbejd med kysten

Şimdi ücretsiz dinle, üyelik gerekmez

Program ayrıntılarını görüntüle

This Season's Biggest Deal | £0.99/mo for 3 months + £10 Audible bonus

£5.99/mo after 3 months - terms apply. Cancel monthly
Özet
Europa er det kontinent på kloden, som bliver hurtigst opvarmet, med en temperaturstigning, der er omtrent dobbelt så stor som det globale gennemsnit. Og kontinentet mærker allerede konsekvenserne af klimaforandringerne.
Denne sommer var ingen undtagelse. Hedebølger, vandmangel og naturbrande hærgede over hele Europa.
Det står klart, at vi er nødt til at udvikle forskellige måder at håndtere disse ekstreme vejrhændelser på. Som forskere i antropologi og klimatilpasning mener vi, at et blik tilbage i historien og på vores kulturarv kan spille en afgørende rolle for, hvordan vi planlægger fremtiden.
Lad os derfor se på, hvordan mennesker gennem historien har håndteret fem farer, der bliver stadig mere almindelige, og hvad vi kan lære af deres erfaringer.
Byplanlægning og bygningsdesign har historisk spillet en vigtig rolle i at begrænse varmen, og især nogle eksempler fra Middelhavsområdet er værd at se nærmere på.
En af de enkleste måder at holde temperaturen nede på er at skærme for solen. I Middelhavsområdet byggede man traditionelt huse af materialer som ler og sten, der optog varmen i løbet af dagen.
Husene blev desuden malet i lyse farver, der reflekterede solens stråler og hjalp med at holde temperaturen nede indenfor. Forskning peger på, at lignende byggemetoder kan være med til at beskytte boliger i hele Europa.
Princippet er det samme som i de traditionelle middelhavshuse, hvor den lyse maling hjælper med at holde varmen ude.

De smalle gader og grønne områder i gamle byer kan også give et tiltrængt pusterum fra sommervarmen. I århundreder har europæerne søgt skygge i parker og haver, når temperaturen steg.
Derfor er grønne områder med masser af skygge også en vigtig del af løsningen, når fremtidens byer skal indrettes til et varmere klima.
Denne sommer hærgede ødelæggende brande i Sydeuropa. Når vegetationen breder sig i ét stort, sammenhængende område, kan flammerne hurtigt få frit spil. Men en gammel metode kan bremse ilden: Del landskabet op i mindre områder.
I århundreder har man i det spanske dehesa-landskab, som er et traditionelt, bæredygtigt landbrugs- og skovlandskab i det centrale og sydlige Spanien, kombineret afgrøder, græsningsarealer og skov i et mosaiklandskab, hvor naturbrande har svært ved at sprede sig.

Områderne fungerer som naturlige brandbælter, hvor husdyr græsser ukrudt ned, buske og træer står med god afstand, og der opstår naturlige, fugtige mikroklimaer.
I flere århundreder har man brugt kontrolleret afbrænding og græssende dyr til at holde vegetationen nede og skabe områder, hvor naturbrande har svært ved at sprede sig.
Ved at lære af denne historiske landbrugstradition kan vi ikke blot blive bedre til at håndtere naturbrande, men også bevare den lokale viden i landdistrikterne.
Tidligere ændrede og tilpassede mennesker ofte deres omgivelser for at klare sig gennem tørkeperioder. I Spanien har man eksempelvis i mere end tusind år anvendt netværk af vandingskanaler kaldet acequias.
Kanalerne blev brugt til at lede smeltevand fra sne gennem kanaler, der lod vandet sive ned i jorden i områder kendt som 'calaeros'. Processen kaldes at 'så vand' (ofte også kaldet regnhøst eller vandopsamling i landskabet) og går i al sin enkelhed ud på at genopfylde landskabets vandreserver, så det fungerer som en svamp.

Europæiske regioner, der er ramt af både kraftig regn og lange tørkeperioder, tager nu moderne metoder til at 'så vand' i brug. Det sker blandt andet med udbredelsen af såkaldte 'svampebyer'. Princippet bliver anvendt i Holland gennem porøs byplanlægning, der bygger på gamle traditioner for vandforvaltning.
Ligesom 'calaeros' er svampebyer med til at bekæmpe tørke ved at lede overskydende vand væk, opsamle det og afværge oversvømmelser samt frigive vandet langsomt, hvor og når der er brug for det.
Mennesker langs Europas floder og kyster har altid levet med oversvømmelser. Historisk har de klaret sig ved enten at bygge beskyttelse mod vandet eller give floderne plads til at gå over deres bre...
adbl_web_anon_alc_button_suppression_t1
Henüz yorum yok